Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Modersmålsunderviser i polsk og bulgarsk

Om stillingen

Børn og Læring, Herning Kommune søger to engagerede og kvalificerede undervisere til at varetage modersmålsundervisning i henholdsvis bulgarsk og polsk for elever i alderen 6-16 år. Vi leder efter kandidater, der har polsk eller bulgarsk som modersmål og samtidig har undervisningskompetence. Vi lægger særlig vægt på stærke færdigheder inden for mundtlig og skriftlig kommunikation samt indsigt i kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Modersmålsundervisningen skal:

  • Styrke elevernes evne til at kommunikere på modersmålet både mundtlig og skriftlig.
  • Fremme elevernes interesse og lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv.

Vi forventer, at du

  • har undervisningserfaring og/eller relevant uddannelse inden for sprog eller pædagogik.
  • behersker bulgarsk eller polsk på modersmålsniveau og har gode danskkundskaber.
  • brænder for samværet med børn og kan skabe en tillidsvækkende og tryg kultur, hvor læring og trivsel går hånd i hånd.
  • kan understøtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling i relation til modersmålsundervisningen, og du tilpasser din undervisning til elevernes forudsætninger.
  • er fleksibel og kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst.
  • er indstillet på at sætte dig ind i Bekendtgørelsen om ”Folkeskolens modersmålsundervisning”, samt ”Faghæftet for Modersmålsundervisning”, og du er parat til at undervise i overensstemmelse med disse.

Dine opgaver

  • planlægge og gennemføre undervisning i bulgarsk eller polsk for elever i målgruppen
  • tilpasse undervisningen til elevernes sproglige niveau og behov
  • samarbejde med forældre

Stillingen er i skoleåret 2025/2026 fra den 1. september 2025 til den 30. juni 2026 med mulighed for forlængelse. Undervisningen foregår på Vestervangskolen. Der er tale om 3 ugentlige timer til undervisning samlet på lørdage fra kl. 9.00- 12.00.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. De første tre måneder er altid betegnet som prøvetid med opsigelsesvarsel på 14 dage. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Flere oplysninger

Spørgsmål kan rettes til Pædagogisk udviklingskonsulent Didem Pedersen på telefon 22 10 29 05.

Ansøgning

Vi skal have din ansøgning senest den 4. august 2025 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler foregår den 12. august 2025 på Rådhuset, Torvet 5, 7400 Herning.

Billede