Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Pædagogisk personale til dagtilbuddet Fortuna

Dagtilbuddet Fortuna søger 1 medarbejder i en fast stilling, gældende fra den 1. juni eller hurtigst muligt. Stillingen er på 32,5 timer ugentlig, med mulighed for fuld tid hvis det ønskes.

Dagtilbuddet Fortuna er en del af Spektrum Herning. Spektrum Herning er Herning Kommunes tilbud for voksne mennesker med autismespektrumforstyrrelse.

Fortuna er et skærmet dagtilbud til 10 borgere og den pædagogiske indsats bygger på en 1-1 lignende indsats og støtte for 5 af borgerne, og gruppe indsats for henholdsvis 2 og 3 borgere.

Målgruppen på Fortuna er karakteriseret ved at have en autismespektrumforstyrrelse og eller udviklingshandicap - borgerne der tilknyttes, har behov for massiv støtte og tæt kontakt til personalet.

Den daglige mødetid er i tidsrummet 8.30-15.00 mandag til torsdag og 8.30-14.00 fredag. Der vil være enkelte dage hvor man møder kl. 7.15-15.00 eller 7.15-14.00.

Hvem er vi

Det ligger os på sinde, at vi altid møder borgerne med omsorg, respekt og faglighed. KRAP, Low arousal og neuropædagogik danner basis for vores tilgang til at samarbejde med borgerne. Det betyder at vi prøver at se bagom adfærden og undersøge mestringsstrategier. Vores opgave er at skabe de bedste betingelser for, at borgeren oplever et liv med meningsfuldhed og trivsel.

Vi søger dig, som

  • Har en relevant uddannelse som f.eks. pædagog, pædagogisk assistent og med fordel også har en naturlig interesse eller flair for aktiviteter i et dagtilbud.
  • Kan arbejde med, samt udvikle og følge, den struktur, som du og dine kollegaer arbejder ud fra. Vores struktur er bærende for at borgerne trives og at deres dagligdag er så forudsigelig som muligt.
  • Tilbyder et roligt nervesystem til borgere i affekt og til borgere, der kan være udadreagerende.
  • Er meget omstillingsparat, da det vil være nødvendigt i den jobfunktion, du skal besidde.
  • Har flair for og erfaring med dokumentationsarbejdet - vi anvender Cura Social.
  • Gerne har erfaring med, og viden indenfor området.
  • Kan finde meningen med dit arbejde i selv de mindste stjernestunder.
  • Har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • Introduktion i autismediagnosen og pædagogikken.
    Vi arbejder ud fra en allerede tilpasset struktur i form af dagsprogrammer og metodebeskrivelser, som er udviklet gennem kendskab til borgeren og ud fra vores faglige tilgange.
  • Personalemøde hver anden uge.
  • Efteruddannelse og kurser i KRAP, neuropædagogik og LA2 (low arousal-tilgangen)
  • Normeringer, som matcher borgernes behov.
  • Grundig introduktion og følvagter.
  • Supervision.
  • En bred vifte af faglige udfordringer.

Vil du vide mere?

Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Lars Severin Olesen på telefon 29 68 51 47.

Ansøgningsfrist

27. maj 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler den 28. maj, fra kl. 15.00.

Ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, SKAL sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen'.


I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

Billede