Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Pædagoger til HS-Bofællesskabet i Herning

Vil du være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for borgere med Huntingtons sygdom? HS-Bofællesskabet i Herning søger engagerede og fagligt stærke pædagoger til faste stillinger på 30–37 timer pr. uge. Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller efter aftale.

HS-Bofællesskabet er en del af Neurocenter Bytoften og er et specialiseret botilbud til 18 borgere med Huntingtons sygdom. Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer. Vores mål er at skabe en hverdag præget af tryghed, overskuelighed og genkendelighed, hvor beboerne kan mestre deres liv længst muligt.

Dine opgaver

  • Arbejde relations orienteret og anerkendende med fokus på beboernes ressourcer
  • Støtte beboerne i daglige funktioner, personlig pleje og sociale aktiviteter
  • Bidrage til et tværfagligt samarbejde med pædagoger, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter
  • Dokumentere og reflektere over egen praksis
  • Deltage i faglig udvikling, supervision og undervisning

Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med en kompleks målgruppe
  • har en tydelig og anerkendende kommunikationsform
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i opgaveløsningen
  • har lyst til at udvikle dig fagligt
  • har lyst til at få kendskab til eller interesse for neuropædagogik, KRAP og Marte Meo

Vi tilbyder

  • en grundig introduktion og løbende faglig opkvalificering
  • en hverdag med høj faglighed, sparring og plads til refleksion
  • et engageret og rummeligt kollegafællesskab med fokus på arbejdsmiljø og trivsel
  • mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan og fleksibilitet i timetal
  • stillinger med blandede dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver 2. eller 3. weekend afhængigt af timetal

Det er muligt, at få 12 timers vagter ind imellem, hvis det ønskes.

Ansøgningsfristen

19. maj 2025.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 21. maj, 2025.

Har du spørgsmål,

er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille Petersen på telefon 41 22 95 40 eller mail hcbpp@herning.dk.

Send din ansøgning med relevante bilag elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår

efter gældende overenskomst.

Billede