Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Social- og sundhedsassistent/hjælper til aftenvagt i hjemmeplejen

VIL DU VÆRE VORES NYE KOLLEGA i AFTENTEAMET, HJEMMEPLEJEN, OMRÅDE VEST

Kunne du tænke dig at blive en del af vores team, hvor der er plads til smil og godt humør.

Vi mødes i vores grupperum kl. 15.30 og får en god start inden vi skal ud til de opgaver vi har ved vores borgere i hjemmeplejen. Vi har et tæt samarbejde med sygeplejersker og terapeuter og mødes på tværs for at skabe nogle gode lærings- og udviklingsmuligheder.

I aftenteamet møder vi kl. 15.30 til 23.30. Vi mødes i grupperummet og spiser sammen og hjælper altid hinanden færdig med dagens opgaver. Du kan selv være med til at bestemme om du vil arbejde hver 2. eller hver 3. weekend, det kunne f.eks. være at du ønsker at arbejde i en 5-2 model som de fleste i teamet gør.

Arbejdsdage og timetal strikker vi så vidt muligt sammen efter dit behov.
Der er tale om en stilling på 37 timer.
Vi er en fleksibel arbejdsplads, så hvis du ønsker et lavere timetal, er der mulighed for det.

Vi vil gerne…

  • at du er uddannet SSA eller SSH, men
    • Hvis du er i gang med uddannelse, så kan vi tilbyde at være tilknyttet teamet som vikar.
    • Hvis du ønsker weekendarbejde, så kontakt os gerne.
  • at du kan grine og kan lide at have det sjovt.
  • at du kan arbejde selvstændigt, da du kører dine ruter alene.
  • at du vil indgå i det fællesskab og den kultur vi har i teamet.
  • At du aktivt ønsker at samarbejde ud fra vores værdigrundlag og kerneopgave.

Hjemmeplejen på Aktivcenteret er en del af Område Vest i Herning Kommune, vi har grupperum og faciliteter på 1. sal Aktivcenteret på Brorsonsvej.
Vi elsker at grine, og mener vi kan klare alt, så længe vi har vores gode humør.
Vi vil meget gerne vise dig rundt, hvis du har interesse i det - så ring gerne for at aftale et tidspunkt.

Det praktiske…

Det vil være skønt, hvis du kan starte pr. 15. januar 2025 eller snarest derefter.

I aftenteamet køre vi i bil ud til besøgene ved vores borgere og du vil få stillet en bil til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest inden ansættelse.

Vi ansætter løbende.

Har du spørgsmål,

så kontakt os endelig, du kan ringe til distriktsleder Marianne Strange på telefon 25 77 05 35 eller afdelingsleder Majken Aalbæk på telefon 40 16 29 58.

 

Billede