Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Matematiklærer til indskoling og mellemtrin til Sørvad Skole

Vi søger pr 1. januar en lærer til en fast stilling på vores afdeling i Sørvad.

Hvis det var noget for dig, så skal du have matematik i indskolingen og evt. følge børnene på mellemtrinnet. Derudover indeholder skemaet også Natur og teknik, 2-lærertimer, og det vil være et stort plus, hvis du kan varetage et eller flere af følgende fag: Håndværk og Design, Madkundskab eller Tysk.

Vi er en §24a-institution bestående af Sørvad Skole (0. – 9. klasse) & SFO, Ørnhøj Skole (0. – 6. klasse) & SFO samt børnehaven Børnehøjen i Ørnhøj.  Vi har fælles bestyrelse, og vores skole rummer pt. ca. 400 elever, fordelt med 325 elever i Sørvad og 70 i Ørnhøj.

Vi er stærkt optagede af at skabe meningsfulde og trygge fællesskaber for både voksne og børn, hvor alle omgås hinanden med gensidig respekt og positive forventninger. Gode samarbejdsevner på alle niveauer og en fleksibel tilgang til løsningen af skolens kerneopgave skal derfor være nogle af dine kompetencer.

Du vil blive en del af stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle er drevet af at lave god skole for alle vores børn. Fællesskabet er præget af en engageret og professionel tilgang til vores opgaver – med god plads til humor, socialt samvær og en uformel omgangstone.

Hos os kan du forvente at få et motiverende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kolleger, glade og forventningsfulde børn og engagerede forældre. Sørvad-Ørnhøj Skole er en udviklingsorienteret arbejdsplads med god mulighed for kompetenceudvikling og indflydelse på egen hverdag, beliggende i naturskønne omgivelser tæt på både Ringkøbing/Skjern, Holstebro og Herning.

Stillingen er på 37 timer.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte

Malene Søgaard Engelbredt, Skoleleder, på telefon 40 75 81 40, eller mail sohme@herning.dk
Benny Bjerre, Viceskoleleder, på telefon 30 22 42 58, eller mail sohbb@herning.dk
Anja Nyby, Pædagogisk leder, på telefon 20 62 09 42, eller mail sohan@herning.dk.

Ansøgningsfrist den 3. november. 2024

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 12. november fra klokken 16.00

Vedlæg relevante bilag, herunder dit uddannelsesbevis og CV til ansøgningen, som sendes elektronisk via linket.

Billede