Gå til sidens indhold
Billedet viser Herning Kommune i en given situation. Klik for at gå til Herning Kommune forside.

Social- og sundhedsassistent til Bocentret afdeling 2, Neurocenter Bytoften

Vi opnormerer og søger derfor en ny assistentkollega

Vi er et hus med fokus på vores beboeres trivsel, medarbejdernes faglige udvikling, et godt kollegaskab og arbejdsmiljø.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. december 2024 eller snarest.

Timetal: Ønsker du op til 35 timer pr. uge får du weekendarbejde hver 3. uge. Ønsker du over 35 timer får du weekendarbejde hver 2. uge. Du skal regne med 7-9 aftenvagter i et 6 ugers rul.

Vi søger en kollega, som vil indgå i afdelingens fortsatte udviklingsarbejde, i form af tværfagligt arbejde i samarbejde med kolleger, som er fagligt stærke, vægter holdånd og bruger humor i arbejdet.

I hverdagene vil du arbejde tæt sammen med fagligt stærke social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter og sygeplejersker. I indgår i de samme opgaver, men I har fokus på hver jeres faglighed. Jeres forskellige kompetencer har rig mulighed for at komme i spil.
Udover ovenstående faggrupper er der også et tæt samarbejde med afdelingens fysioterapeut.

Specialuddannelse eller erfaring med målgruppen er ikke et krav.
Det er ikke vigtigt for os hvad du kan, det er vigtigst for os at du falder godt ind i teamet.
Hvis du har lysten til at udvikle dig, har vi kompetencerne og mulighederne for at give dig den viden du skal bruge i vores afdeling og i huset på tværs.

Bocentret er et permanent botilbud der henvender sig til voksne personer med erhvervet eller medfødt hjerneskade, der er kendetegnet ved betydelig og varig fysisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse. Beboerne har blandt andet behov for personlig pleje, koordinering af aktiviteter og støtte til at være til stede i og deltage i et fællesskab.
Bocentret består af to afdelinger med hver 11 beboere. Du vil blive tilknyttet afdeling 2.
Vi hjælper desuden hinanden på tværs af husets afdelinger ved behov.

Læs mere på Neurocenter Bytoftens hjemmeside

Frist

Vi afholder samtaler og ansætter løbende fra uge 43.
Grundet løbende ansættelse, er ansøgningsfristen sat til den 1. december kl. 22.00.
Ansøgning med uddannelsesbevis og øvrige relevante bilag bedes sendt elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside.

For yderligere oplysninger

henvises til afdelingsleder Linne Mønsted, telefon 51 28 63 21 eller mail koblm@herning.dk



 

Billede