Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Musiklærer til Skalmejeskolen

Da en af vores dygtige musiklærere går på efterløn, søger vi snarest muligt, men senest den 1. august, en ny musiklærer, der kan indgå i vores musiklærerteam. Vi er en folkeskole med stort fokus på musik og det ”at turde stå frem”.

Vi vil være sikre på at finde den helt rigtige musiklærer til vores skole og er derfor fleksible i forhold til opstartsdato og beskæftigelsesgrad. Bliver du færdiguddannet til sommer, vil vi eksempelvis kunne ansætte dig i et begrænset antal timer frem til sommerferien.

Da der på Skalmejeskolen er yderligere to musiklærere til at varetage musiktimerne, vil du ligeledes skulle undervise i andre fag og varetage en delt klasselærerfunktion. Vi søger en musiklærer, der
  • brænder for at bevare motivation, nysgerrighed og lysten til at lære for alle børn
  • er fagligt velfunderet og har lyst til at indgå i et tæt samarbejde om børnenes læring
  • ønsker at være en del af en skole i udvikling, hvor læring og musik/teater går hånd i hånd
  • kan spille/synge for, når vi mødes til fællessamlinger
  • kan begå sig i en uhøjtidelig omgangstone, hvor humor er vigtig

Vi prioriterer trivsel og teamsamarbejde højt, og du vil derfor blive en del af nogle engagerede og dynamiske læringsfællesskaber. Vi forventer, at du
  • har evner og vilje til at indgå i et samarbejde om læring og trivsel i fællesskabet og for det enkelte barn – blandt andet gennem brug af data
  • er åben og ærlig med et positivt menneskesyn
  • er motiveret for at arbejde med refleksion af egen og kollegers praksis – bl.a. gennem Co-teaching
  • kan indgå i meningsfulde fællesskaber
  • i mødet med barnet kan være rolig, nysgerrig og hjælpsom

Skalmejeskolen er bygget i 1980 og er en åbenplan-skole, hvilket giver muligheder og inspiration til at nytænke pædagogiske tilgange til læring på tværs af klasser/årgange. Der er sjældent langt fra pædagogisk tanke til handling.

Skalmejeskolen ligger i Sunds i Herning Kommune og kan nås fra Viborg, Silkeborg og Holstebro inden for 35 minutter. Vi har 212 elever fordelt på 0. årgang til og med 6. årgang. På skolen har vi en stor og velfungerende SFO.

For yderligere oplysninger

kontakt viceskoleleder Anita Lund Birkkjær på telefon 22 95 33 50 eller skoleleder Rikke Skjoldan Kjær på telefon 29 36 65 52 / mail: skark@herning.dk.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har besøgt skolen.

På skolens hjemmeside kan du læse yderligere om Skalmejeskolen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelsesdatoen er snarest muligt eller senest 1. august.

Ansættelsesområdet er Herning Kommune.
Alle, der bliver indstillet til en lærerstilling, skal kunne fremvise ren børne- og straffeattest.

Ansøgning og ansættelsesprocedure

Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi anbefaler derfor, at du hurtigst muligt kontakter skolen.

Frist

1. marts 2023.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.