Gå til sidens indhold

Herning Kommune

Herning Kommune

Audiologopæd til vikariat i Taleafdelingen på Center for Kommunikation

Vi søger en audiologopæd til et barselsvikariat inden for området stemme- og talevanskeligheder.
Stillingen er et vikariat på 30 timer og med ansættelse for perioden 1. december 2022 eller snarest muligt.

Taleafdelingen består af 7 talekonsulenter og afdelingsleder. Afdelingen hjælper borgere der har stemme- og talevanskeligheder samt sprogligt/kognitive kommunikationsvanskeligheder.

Stillingen forventes primært at dække området stemme- og talevanskeligheder, og der vil være mulighed for introduktion til området.

Opgaverne inden for området stemme- og talevanskeligheder kan bl.a. indeholde

  • Udredning af stemme- og talevanskeligheder
  • Individuel undervisning
  • Holdundervisning
  • Samarbejde med andre fagpersoner og pårørende

Taleafdelingen løser opgaver for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Struer kommuner.
Alle konsulenter i Taleafdelingen har ansættelsessted i Herning. Undervisningen foregår i CfK’s lokaler i Herning og øvrige kommuner.

Vores nye kollega har

  • Uddannelse som audiologopæd eller tilsvarende kompetencer
  • Erfaring inden for stemmeområdet eller interesse i at dygtiggøre sig inden for området

Vi tilbyder

  • Introduktionsforløb
  • Mulighed for løbende faglig sparring og kompetenceudvikling
  • Ugentlige møder med kolleger og nærmeste leder
  • En arbejdsplads hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger
  • Løbende deltagelse i faglige udviklingsaktiviteter og dokumentation af praksis
  • En hverdag hvor du har mulighed for både at arbejde selvstændigt og sammen med kolleger

Center for Kommunikation er en undervisningsinstitution under Herning Kommune.
Vi varetager kompenserende specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til voksne og børn med kommunikationsvanskeligheder (se www.cfk-herning.dk)
Lovgrundlaget for vores område er primært Lov om specialundervisning for voksne og Lov om social service.

CfK dækker et stort geografisk område, hvorfor kørekort kategori B er en nødvendighed.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der skal indhentes straffeattest samt børneattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgningsfrist

Torsdag den 6.oktober 2022 kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt onsdag den 12. oktober 2022.

Ønskes yderligere oplysninger

kan Afdelingsleder Kathrine Anderskou kontaktes på telefon 96 28 49 00.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via Herning Kommunes hjemmeside (www.herning.dk, vælg „Job“, find stillingen og vælg „Søg stillingen“).


 

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.