Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Vil du være med til at skabe de bedste børneliv sammen med os? Børnehuset Fladhøj søger pædagogvikar til Vuggestuen

Børnehuset Fladhøj søger pr. 1. december 2026 en engageret pædagog til et barselsvikariat i vores vuggestue.

Vi leder ikke bare efter en medarbejder, vi leder efter en kollega, som har lyst til at være med til at udvikle et hus, hvor børn, forældre og medarbejdere trives.

Vikariatet er tidsbegrænset, men der kan opstå mulighed for en fast stilling på sigt. Hos Børnehuset Fladhøj sker der gode ting, og vi har mange ambitioner for husets udvikling. Derfor kan et barselsvikariat være en god mulighed for at komme ind ad døren, lære os og huset at kende og se, om Fladhøj også kunne være et sted for dig på længere sigt.

Hos os er kerneopgaven noget, vi løfter sammen
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer, meningsfulde fællesskaber og inspirerende læringsmiljøer. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe en hverdag præget af leg, nysgerrighed, omsorg og deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi er optaget af, hvordan vi sammen kan skabe de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse og vi ved, at den kvalitet skabes gennem stærke faglige refleksioner, godt samarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden.

Hvem er vi?
Børnehuset Fladhøj er en aldersintegreret daginstitution med ca. 250 børn i alderen 0-6 år fordelt på en vuggestue og tre aldersopdelte børnehaveafdelinger. Du vil blive en del af en vores vuggestueafdeling med 3 stuer, hvor der på din stue vil være 3 pædagoger, 1 medhjælper og 10-13 dejlige børn.
Vi er omgivet af skøn natur, som vi bruger aktivt i hverdagen. Skov, bakker, legepladser og uderum er en naturlig del af vores pædagogiske læringsmiljøer.
Vi er en personalegruppe med forskellige erfaringer, kompetencer og personligheder. Netop forskelligheden ser vi som en styrke. Vi er ambitiøse på fagligheden, men vi prioriterer også humor, nærvær og et godt arbejdsmiljø, hvor man glæder sig til at møde på arbejde.

Dine opgaver bliver blandt andet
  • at planlægge og udvikle pædagogiske læringsmiljøer sammen med dine kollegaer med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan
  • at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg, relationer og fællesskaber
  • at være primærpædagog for en 4-5 børn med ansvar for deres trivsel, udvikling og forældresamarbejde
  • at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med forældre, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), skole og øvrige samarbejdspartnere
  • at bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis

Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog
  • har blik for både det enkelte barn og børnefællesskabet
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle din praksis sammen med andre
  • gerne har erfaring med eller interesse for NEST, neuroaffektiv udviklingspsykologi og inkluderende læringsmiljøer
  • er en holdspiller, som bidrager positivt til fællesskabet
  • kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en hverdag med mange relationer

Derfor skal du vælge Fladhøj
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi investerer i både faglighed og arbejdsglæde. Vi tilbyder blandt andet
  • en grundig onboarding, så du kommer godt fra start
  • dygtige og engagerede kollegaer, der hjælper hinanden
  • høj faglighed med plads til refleksion, sparring og udvikling
  • et stærkt fokus på leg, børneperspektivet og udviklende læringsmiljøer
  • et positivt og anerkendende arbejdsmiljø med plads til humor
  • et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene
  • en årsnorm, som giver mulighed for tid til pædagogisk forberedelse
  • en synlig og nærværende ledelse, som prioriterer dialog, udvikling og medarbejdertrivsel
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest forud for ansættelsen, og ansættelsen er betinget af tilfredsstillende attester.

Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders H. Ehlert, tlf. 23 39 03 89, mail: aehl@aabenraa.dk eller i nstitutionsleder Bodil Thye, tlf. 20 15 28 76, mail: bmth@aabenraa.dk.

Vi viser også gerne huset frem, hvis du har lyst til at opleve stemningen og møde nogle af dine måske kommende kollegaer.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er torsdag den 8. oktober 2026. Der vil blive afholdt samtaler løbende og-eller senest d. 21.10.26 fra kl. 14.00.

Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen som en del af fællesskabet i Børnehuset Fladhøj.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.