Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Konsulent til Sekretariatet i Social & Sundhed

Trives du med at samarbejde med mange forskellige aktører, og er du i stand til at skabe struktur og overblik i løsningen af dine opgaver? Så kan vi tilbyde en spændende og alsidig stilling som konsulent i Sekretariatet i Social & Sundhed.

Om jobbet
”Det Gode Liv” er Aabenraa Kommunes mission. I Social & Sundhed arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for borgerne, der har brug støtte på grund af alder, sygdom, handicap eller psykisk sårbarhed.

Vi søger en konsulent, som kan være med til at udvikle det tværsektorielle sundhedssamarbejde og understøtte den øverste ledelse med udvikling af sundhedsberedskabet i Aabenraa Kommune. Vi har også brug for en, der kan løse opgaver relateret til forskningssamarbejde.

Du vil blive forankret i sekretariatet, som bl.a. understøtter direktøren, afdelingschefer, ledere og de politiske udvalg og er et vigtigt tandhjul for hele forvaltningen.

Dine opgaver afhænger af dine kompetencer, men vil bl.a. omfatte:
  • Understøtte og koordinere tværsektorielle og tværkommunale samarbejder på sundhedsområdet
  • Bidrage til udvikling og koordinering af kommunens sundhedsberedskab
  • Koordinerende rolle inden for forskningssamarbejde herunder f.eks. puljeansøgninger
  • Udarbejde beslutningsoplæg, præsentationer og sagsfremstillinger til ledelse og politikere
  • Tværgående udviklings- og sekretariatsopgaver.

Om dig
Vi forestiller os, du har en relevant akademisk baggrund og gerne mindst 3-4 års erfaring som konsulent i en politisk styret organisation. Du kan hurtigt sætte dig ind i nye opgaver, tager ansvar for dem og arbejder selvstændigt i en hverdag, hvor dagsordenen hurtigt skifter.

Herudover forventer vi også, at du
  • kan skabe struktur og overblik i en hverdag med mange parallelle opgaver
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for at drive opgaver i mål
  • er stærk i både tale og skrift
  • trives i samarbejde med mange forskellige aktører og relationer. Du vil f.eks. skulle trives med at repræsentere Aabenraa Kommune i eksterne samarbejder
  • bidrager positivt til fællesskabet og har let til smil.

Om os
Hos os får du mere end et job. Du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Forvaltningen Social & Sundhed består af fire afdelinger: Sundhed, Senior, Social samt Visitation & Understøttelse. Sekretariatet er en stabsfunktion under direktøren for Social & Sundhed. Vi er et mindre team med stor variation i opgaverne og tæt kontakt til både ledelse, politikere og eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • tæt samarbejde med den øverste ledelse
  • et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer
  • en arbejdsdag med stor selvstændighed og med god mulighed for sparring
  • en fleksibel arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone og højt til loftet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Der er tale om en fast stilling på 34 timer med tiltrædelse den 1. november 2026.

Kan du se dig selv hos os?
Er det noget for dig? Så skal du søge stillingen, og så lover vi dig, at Sekretariatet i Social & Sundhed står klar til at tage godt imod dig. Send din ansøgning senest den 16. september 2026 via linket. Første samtale afholdes den 21. september 2026 og anden samtale afholdes den 25. september 2026. Der vil blive stillet en opgave i forbindelse med samtalerne. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Ann Iversen på tlf. 73 76 71 41 / 21 78 35 29 eller mail anniv@aabenraa.dk

Læs mere om Aabenraa Kommune som arbejdsplads på www.aabenraa.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.