Kunne du tænke dig at være en del af et team, hvor trivsel, rummelighed, fællesskab og faglighed vægtes højt, og hvor du får en reel stemme i hverdagen? Så læs endelig videre.
Vi søger en engageret og relationskompetent pædagog, der har lyst til at være med til at videreudvikle vores mellemformer og styrke sammenhængen mellem skole- og fritidslivet. Sammen med dygtige kolleger får du en central rolle i arbejdet med at skabe stærke fællesskaber og gode udviklingsmuligheder for eleverne.
Du bliver en vigtig del af skolens og SFO’ens indsats for at fremme trivsel, deltagelse og inkluderende fællesskaber. Din opgave bliver at understøtte elevernes sociale, personlige og faglige udvikling med fokus på struktur, relationer og meningsfuld deltagelse i hverdagen. Samtidig bidrager du til udviklingen af inkluderende læringsmiljøer gennem tæt samarbejde, sparring og fælles pædagogiske indsatser med lærere og pædagoger.
Stillingen rummer både det nære pædagogiske arbejde med børnene og en spændende pædagogisk udviklingsopgave. Sammen med dine kolleger får du mulighed for at præge udviklingen af vores mellemformer, afprøve nye idéer og være med til at skabe de bedst mulige rammer for børnenes skole- og fritidsliv.
Om Høje Kolstrup SkoleDu vil blive en del af en velfungerende, mellemstor skole med en sund økonomi, hvor trivsel, faglige kompetencer, tydelige værdier og udvikling bliver vægtet højt. Vi står på et stærkt fundament, hvor de administrative processer er gennemarbejdet og fungerer.
Skolen har 50 pædagogiske medarbejdere, 5 tekniske servicemedarbejdere og 395 elever, som er fordelt på 0. - 9. klasse i to spor, SFO-0, SFO-1 og SFO-2 samt tre modtageklasser. Læs mere om os på vores
hjemmesidePå Høje Kolstrup Skole har vi et motto: Her danner vi hele mennesker.
Sammen skaber vi en inkluderende folkeskole, hvor elevernes medbestemmelse er central. Vi vil være kendt for rummelighed, trivsel, fællesskaber og faglighed, og at vi forener teori og praksis for at danne hele mennesker. Et respektfuldt samarbejde mellem elever, forældre og personale kendetegner den skole, vi er stolte af.
Om digVi forventer, at du
- er uddannet pædagog
- har erfaring med eller stor interesse for inklusion, AKT-arbejde eller arbejdet med børn i udsatte positioner
- arbejder relationelt og med en anerkendende tilgang
- kan skabe struktur og forudsigelighed
- møder børn med troen på, at alle børn kan lykkes, når vi finder de rette veje sammen
- ser børns ressourcer og udviklingsmuligheder frem for begrænsninger
- har lyst til at udvikle stærke fællesskaber for alle børn
- har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
- kan inspirere, motivere og skabe arbejdsglæde og være med til at præge din arbejdsplads i positiv retning.
- trives i et tæt samarbejde med kolleger og forældre
Hos os får du:- glade, positive og motiverede elever
- en hverdag med stor indflydelse på aktiviteter og pædagogisk udvikling
- en faglig og pædagogisk udviklende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
- engagerede kolleger med høj faglighed og en omgangsform er præget af lydhørhed, nysgerrighed, anerkendelse – og humor
- en kultur præget af ligeværdigt tværprofessionelt og forpligtende samarbejde
- engagerede forældre
Yderligere informationerHvis du har brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skoleleder, John Skovby på tlf. 2147 7296 og/eller afdelingsleder Lone Stadsholt på 2132 6939 Du kan også sende en mail på
josk@aabenraa.dkLøn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tiltrædelse snarest muligt – senest 1. november 2026.
AnsøgningSend din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest 23. september 2026.
Vi gennemfører samtaler i starten af uge 39 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.