Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Konsulent til Kultur og Fritid – Barselsvikariat med fokus på administration, drift og samarbejde

Har du lyst til at arbejde med både administration og drift af kultur- og fritidsområdet? Trives du med en hverdag, hvor du både løser administrative opgaver, samarbejder med mange forskellige mennesker og følger opgaver helt til dørs? Så er du måske vores nye kollega i Kultur og Fritid.

Om arbejdspladsen
I Kultur og fritid arbejder vi for at skabe gode rammer for et aktivt kultur-, fritids- og foreningsliv, og vi har blandt andet ansvar for kommunens kultur- og fritidsfaciliteter og samarbejder tæt med foreninger, selvejende institutioner, borgere og kolleger på tværs af kommunen.

Vi er en afdeling med en uformel omgangstone, høj faglighed og hjælpsomme kollegaer. Vi løfter opgaverne i fællesskab, deler viden med hinanden og hjælper til, når der er brug for det. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde, ordentlighed og godt humør er en naturlig del af hverdagen.

Om jobbet
Vi søger en rar og struktureret kollega, der har lyst til en alsidig hverdag med en bred kontaktflade, hvor du samarbejder med borgere, foreninger, institutioner, håndværkere og kolleger på tværs af kommunen.

En væsentlig del af stillingen består i at understøtte afdelingens administrative opgaver, samtidig med at du følger op på driftsopgaver og bidrager til den løbende udvikling af kommunens kultur- og fritidsfaciliteter.

Dine arbejdsopgaver
  • dialog og samarbejde med borgere, foreninger, selvejende institutioner og interne samarbejdspartnere
  • opfølgning på drift, besigtigelser og vedligeholdelse af kommunens kultur- og fritidsfaciliteter
  • udarbejdelse af politiske sager
  • fakturahåndtering og budgetopfølgning
  • koordinering af mindre anlægs- og driftsprojekter i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Analyser, undersøgelser, tværgående samarbejder og sagsbehandling

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med høj faglighed, hjælpsomme kollegaer og en uformel omgangstone
  • en alsidig stilling med både administrative og driftsrelaterede opgaver
  • mulighed for at indgå i kommunens måske bedste afdeling
  • mulighed for at få indblik i mange forskellige områder inden for kultur- og fritidsområdet
  • grundig oplæring i vores arbejdsområder og fagsystemer

Om dig
Vi forventer, at du
  • holder af kultur og fritidsområdet
  • interesserer dig for faciliteterne der skal understøtte aktiviteter på området
  • har lyst til både de administrative og driftsmæssige opgaver
  • er nysgerrig, ansvarsfuld og bidrager positivt til fællesskabet
  • arbejder struktureret og følger dine opgaver helt til dørs
  • har økonomisk forståelse og erfaring med fakturahåndtering
  • kommunikerer venligt, klart og professionelt - mundtligt og skriftligt

Det er en fordel, hvis du
  • har erfaring fra en kommune eller en anden politisk styret organisation
  • har erfaring med sagsskrivning
  • har erfaring med kommunale økonomisystemer og budgetopfølgning
  • har kendskab til drift og vedligeholdelse af bygninger og faciliteter
  • har erfaring med koordinering af mindre projekter
  • har kendskab til Microsoft 365 samt systemerne Acadre, Prisme og Conventus.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag.
Men det er væsentligt, at du har lyst til at lære, tager ansvar og bidrager aktivt til afdelingens opgaver.


Løn- og ansættelsesvilkår
  • Barselsvikariat frem til 1. september 2027
  • Tiltrædelse den 1. november 2026
  • 30 timer om ugen
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
     
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorleder Anne Petersen kontorleder, telefon. nr. 2048 6733.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 27. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 7. og 9. september 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.