Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

To pædagoger til Børnehuset Fladhøj – en fast og en tidsbegrænset stilling

Vil du være med til at skabe en tryg, legende og udviklende hverdag for børnene fyldt med nysgerrighed, fællesskab og gode kollegaer?
Er du klar på at blive en del af vores fantastiske hus, så søger vi lige nu to pædagoger til vores børnehaveafdeling. Så er det måske netop dig, vi leder efter.

I vores hus bliver du en del af en afdeling med fire stuer, hvor der på din stue vil være to pædagoger, 1 medhjælper og ca. 18-20 dejlige børn.

Om jobbet
Du bliver en del af Børnehuset Fladhøj, der er en aldersintegreret daginstitution normeret til 250 børn i alderen 0-6 år fordelt på 3 aldersopdelte børnehaveafdelinger og en vuggestueafdeling.

Vi er et farverigt Børnehus, der ligger i naturskønne omgivelser, hvor vi kan tage i skoven, gå på legepladsen eller en tur op på vores kæmpestore bakke og se, om vi tør trille/løbe ned. Vi er en personalegruppe, som ser forskellighed som en styrke, og vi vægter læringsrum ude og inde, legen og fællesskabet højt.

Arbejdsopgaver
  • I samarbejde med kollegaer at planlægge dagligdagen og aktiviteter ud fra børneperspektivet og de nye styrkede læreplaner
  • Være medskabende i at udvikle læringsrum, som understøtter og udvikler børnefællesskabet og det enkelte barns udvikling, såvel inde som ude
  • Være primærpædagog for 8 - 10 børn, med ansvar for børnenes trivsel og udvikling
  • Daglig kontakt til forældre samt afholdelse af forældresamtaler
  • Samarbejde med PPR, skole og dagplejen

Om dig
Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog.
  • har erfaring inden for 0-6-årsområdet og er fagligt velfunderet, gerne med afsæt i NEST og neuroaffektiv udviklingspsykologi
  • er holdspiller og indstillet på at løfte i flok.
  • vægter faglighed højt og gerne vil videreudvikle dig
  • har praktikvejlederuddannelsen eller interesse i at få den på sigt.
  • kan formulere dig i skrift og tale
  • er fleksibel, omstillingsparat og trives i en foranderlig hverdag.
  • er struktureret, selvstændig, har overblik og udviser initiativ.

Vi tilbyder
  • en god onboarding
  • kolleger med høj faglighed og stort fokus på leg og børneperspektivet
  • kolleger, som er optaget af etablering af læringsmiljøer og pædagogisk udvikling
  • et godt forældresamarbejde, som vægtes højt
  • en positiv og anerkendende tilgang til hinanden
  • humor og det sociale fællesskab som noget, vi vægter højt
  • årsnorm og dermed tid til pædagogisk forberedelse
  • en synlig ledelse, der er tæt på i hverdagen

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling samt en tidsbegrænset stilling til og med den 31. juli 2027.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger vedr. stillingen hos afdelingsleder Anders H. Ehlert på tlf. 2339 0389, mail aehl@aabenraa.dk eller leder Bodil Thye på tlf. nr. 20 15 2876, mail bmth@aabenraa.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 16. juni 2026.
Vi forventer at gennemføre samtaler mandag den 22. juni 2026.
 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.