- Brænder du for at give unge med komplekse behov de allerbedste forudsætninger for et aktivt voksenliv?
- Drømmer du om at være med til at bygge et helt nyt STU-tilbud op fra bunden?
- Har du modet til at sætte dit præg på de pædagogiske rammer og skabe nye rutiner?
Hvis du kan svare JA til alle tre... og samtidig har lyst til at arbejde med en målgruppe, der kræver både hjertevarme og høj faglighed, så er det måske dig, vi søger til vores nye STU-hold. (Særligt Tilrettelagt Ungdomssudannelse)
Om jobbetSTU Broen er et nyopstartet tilbud under Beskæftigelsen i Center for Hjerneskade & Beskæftigelse.
STU Broen er målrettet unge med komplekse funktionsnedsættelser, der har behov for omfattende støtte i deres dagligdag. Det kan være unge med kombinerede kognitive, fysisk og kommunikative vanskeligheder, hvor der ofte også er behov for en særlig pædagogisk indsats.
Du vil sammen med dine nye kolleger, to dygtige fagkoordinatorer og afdelingsleder udvikle rammerne for STU Broen og de elever der starter efter sommerferien. Det værende både i forhold til undervisningen, men også i klubtilbuddet der tilbydes inden og efter undervisningen.
Dine opgaver- Være medskaber af hverdagen: Du deltager aktivt i at udvikle de pædagogiske metoder, dagsstrukturen og de fysiske rammer i vores helt nye lokaler.
- Individuel uddannelsesplanlægning: Du støtter den enkelte unge i deres STU-forløb, hvor du omsætter deres drømme og ressourcer til konkrete læringsmål.
- Kommunikation og samspil: Du arbejder intensivt med alternativ supplerende kommunikation (ASK), så de unge får en stemme og bliver hørt i deres eget liv.
- Helhedsorienteret støtte: Du varetager opgaver med både den specialpædagogiske undervisning, de sociale aktiviteter og den nødvendige personlige pleje med værdighed og respekt.
- Tværfagligt samarbejde: Du sparrer tæt med forældre og eksterne samarbejdspartnere for at sikre den røde tråd i den unges liv.
Om digVi forventer, at du:
- Er uddannet socialpædagog eller pædagogisk assistent med relevant erfaring inden for specialområdet og målgruppen med komplekse funktionsnedsættelser.
- Besidder en "pioner-mentalitet": Du trives i det uvisse, ser løsninger frem for begrænsninger og kan bevare roen, når alt ikke kører efter en fast manual endnu.
- Er stærk i din observation: Du er tålmodig og dygtig til at aflæse små kropslige signaler og nonverbal kommunikation.
- Vægter det gode kollegaskab: Du bidrager aktivt til at skabe en kultur præget af arbejdsglæde, faglig nysgerrighed og gensidig respekt i vores nye team.
Vi lægger vægt på, at du
- er reflekterende over egen og kollegaers praksis
- har et fagligt fundament, som kan ses i din praksis og dokumentation
- ser bag om elevernes adfærd og møder dem med nysgerrighed og forståelse
- eventuelt har erfaring med neuropædagogik, Low Arousal, alternativ kommunikation og kan omsætte det i praksis
- behersker IT på brugerniveau, vi arbejder med forløbsplaner og bruger smart mål til at sætte rammerne for den enkelte elevs plan
- behersker dansk i skrift og tale
Vi tilbyder- kollegaer der brænder for arbejdet med denne borgergruppe
- en værdibaseret, sund og udviklingsorienteret arbejdsplads
- en arbejdsplads, der sætter arbejdsmiljø i højsædet
- mulighed for både intern og ekstern kompetenceudvikling
- et miljø, hvor der er plads til kreative tanker/løsninger, og der må gerne tænkes ud af boksen
- et godt grin - også de dage hvor de kan være svære og finde
Om Center for Hjerneskade & BeskæftigelseCenter for Hjerneskade og Beskæftigelse (CHB) er en del af Aabenraa Kommune og henvender sig til unge og voksne med erhvervet eller medfødt hjerneskade, psykisk sårbarhed samt borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Vi rummer omkring 250 borgere og 180 medarbejdere fordelt på otte matrikler i Aabenraa Kommune. Centret består af fire afdelinger med hver sin afdelingsleder, hvorfra vi driver bosteder i Tinglev og Kliplev, yder bostøtte til borgere i eget hjem, samt tilbyder beskyttet beskæftigelse på to matrikler. Derudover har vi borgere i aktivitets- og samværstilbud, på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) og voksen- og specialundervisning (VSU).
Vores arbejde tager afsæt i kommunens udviklingsstrategi “Det gode liv sammen” med fokus på kerneopgaven: Sundhed, Mestring og Fællesskabelse.
CHB`s vision er: Vi er et “Vi”! Vi er: attraktive, kompetente og samskabende.
Vi er en arbejdsplads med plads til udvikling, hvor kultur og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Som vi siger: ”Det skal være sjovt at være her – men vi er her ikke for sjov.”
Løn og ansættelsesvilkårStillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, og ønskes besat fra den 1. august 2026.
Arbejdstiden i Beskæftigelsen - STU Broen er mandag-fredag i tidsrummet kl. 07.30-16.00, vi lukker kl. 15.00 om fredagen. Enkelte aftenmøder vil kunne forekomme.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for ansættelsen vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Yderligere oplysningerHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Svendsen, på mobil: 2485 7512 eller på mail: msv@aabenraa.dk
Du kan læse mere om Center for Hjerneskade & Beskæftigelse på vores
hjemmeside eller ved at gå ind på vores
Facebook for Beskæftigelsen.
Du kan også se vores
film om centerets arbejde eller lytte til vores
sang.AnsøgningSend din ansøgning og relevante bilag senest den 7. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. juni 2026.
Der indhentes referencer efter forudgående aftale med den kandidat, der ønskes ansat.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.