Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Deltidsstilling som pædagog til SFO på Hærvejsskolen

Vil du være med til at skabe en tryg og aktiv hverdag i vores SFO på Hærvejsskolen? Så er det måske lige dig vi står og mangler. 

Om Hærvejsskolen
Hærvejsskolen ligger på Skovbrynet 2 i Rødekro og der er cirka 700 elever og 100 medarbejdere. Skolen er afdelingsopdelt. Vi har to-tre spor i indskolingen (0. – 3. årgang); to-tre spor på mellemtrinnet (4. – 6. årgang) og tre spor i udskolingen (7. – 9. årgang). Der er tilknyttet specialklasser til hver afdeling. I vores SFO er der ca. 230 børn og i Klubben for mellemtrinnet er der godt 30 børn.

Om stillingen
Vi mangler en pædagog, som kan indgå i vores kompetente og humørfyldte fritidsordning (SFO) for vores elever fra 0.-3. årgang. Stillingen er i vores Røde Fløj med SFO ved 1. årgang.

Vi kan tilbyde dig en skole
  • med mange kreative og velkvalificerede kolleger, der glæder sig til at samarbejde med dig
  • med glade, aktive og positive elever
  • der dagligt arbejder tæt sammen med en engageret forældrekreds
  • der vægter både elevernes og medarbejdernes trivsel og faglige udvikling højt.

Vi forventer, at du har
  • en uddannelse som pædagog
  • lyst til arbejde med indskolingsbørn og deres forældre
  • lyst til at samarbejde med gode kollegaer.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2026. Der er tale om en fast stilling med et timetal på 25 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi desuden gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Kan du se dig selv hos os? 
Hvis du ønsker nærmere oplysninger, kan du kontakte afdelingsleder i SFO Susanne Holst på skolens telefonnummer 7376 6122 eller på mail sho@aabenraa.dk Se også vores hjemmeside.

Send din ansøgning, CV, og relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse via linket senest tirsdag den 9. juni 2026
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 18.6.2026 om eftermiddagen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.