Vil du bruge sommeren på et job, hvor du gør en forskel, får ansvar og opbygger erfaring til fremtiden?
Så vil vi gerne have dig med på holdet.
Du kan starte allerede fra maj 2026, og vi har især brug for ekstra hænder i ugerne 25–39.
Hvis du trives hos os, kan der også være mulighed for at fortsætte efter uge 39.
Om jobbet Som sommerferieafløser bliver du en del af vores udekørende team, hvor du hjælper borgere i deres eget hjem.
Du får en hverdag med variation, ansvar og tæt kontakt med mennesker.
Vi arbejder ud fra princippet “hjælp til selvhjælp”. Det betyder, at du støtter borgeren i selv at klare så meget som muligt – i stedet for at gøre det for dem.
Du kan blive en del af teamet i enten Rødekro, Aabenraa By Nord eller i vores Forglemmigej-distrikt, hvor vi hjælper borgere med en demensdiagnose.
Har du ønsker til, hvor du gerne vil arbejde, tager vi selvfølgelig hensyn til det. Er du fleksibel, finder vi sammen ud af, hvor du passer bedst ind.
Arbejdsopgaver- Rengøring og praktisk hjælp dvs. støvsugning, let rengøring, skift af sengetøj og andre praktiske opgaver
- Varme og anrette mad
- Anden praktisk hjælp i hverdagen
- Personlig pleje dvs. hjælp til bad, påklædning, toiletbesøg og støtte i daglige rutiner
- Samtale og nærvær dvs. du bliver ofte et af dagens højdepunkter for borgerne
Vi tilbyder- Et job, der virkelig gør en forskel
- Erfaring, der styrker dit CV – og som du kan være stolt af
- Grundig oplæring, så du ikke føler dig tabt
- Sjove og meningsfulde opgaver, hvor du virkelig kan vise, hvad du kan
- Et stærkt fællesskab med kolleger, der både kan grine og løfte i flok
Om digDu kan være uddannet social- og sundhedsassistent/-hjælper eller ufaglært – alle med lyst til at gøre en forskel er velkomne.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge med arbejdstid enten kl. 07.00–13.00/15.00
Der er mulighed for individuelle aftaler om arbejdsperioder, dog forventes arbejde hver 2. weekend.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Hvis du vil vide mereDu kan sende en sms eller ringe til os på hverdage, hvis du vil høre mere om stillingerne.
Kontaktoplysninger- Distriktsleder Aabenraa By Nord, Rikke Fedders Melchior tlf.: 2119 8858
- Distriktsleder Rødekro, Louise Mønsted tlf.: 2117 4370
- Distriktsleder Forglemmigej, Line Lykke Mühlhausen tlf.: 2119 8930
AnsøgningSend din ansøgning via linket senest den 6. juni 2026.
Oplys i din ansøgning hvilke vagter og hvilket team, der har din interesse.
Vi indkalder løbende til samtale.
Nysgerrig på mere?Tag med på aftenvagt med Louis Olesen fra Hjemme- og Sygeplejen – en personlig fortællingKommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.