Vi søger en pædagog, SOSU-assistent, ergoterapeut, socialrådgiver eller pædagogisk assistent i socialpsykiatrien.
Vil du være med til at gøre en forskel for psykisk sårbare borgere, planlægge din egen arbejdsdag og blive en del af en dynamisk organisation?
Har du lyst til at sætte dit eget præg på hverdagen og arbejde et sted, hvor to dage aldrig er ens, og hvor vi hele tiden har fokus på udvikling og det gode liv for borgeren? Så er det måske dig og dine kvalifikationer, vi er på udkig efter.
Har du ligeledes digitalisering og IT-færdigheder, vil det være en fordel, da vi er på udkig efter en medarbejder, som også kan indgå i vores Superbrugerteam. Som superbruger vil du have en central rolle i at kunne hjælpe dine kollegaer, når de har udfordringer med deres digitale enheder og/eller har brug for hjælp i brugen af vores dokumentationssystemer, som pt. er Nexus, VitaComm og IBG. Vi tilbyder naturligvis uddannelse heri.
Om jobbetDine primære arbejdsopgaver som pædagogisk vejleder:
- Ansvar for egen borgergruppe, herunder også dokumentation
- Rådgivning, vejledning, forebyggelse og hjælp til selvhjælp
- Støtte borgeren til udvikling af egne ressourcer og daglige færdigheder
- Tværfagligt samarbejde med andre instanser, herunder bl.a. sagsbehandlere, jobcenteret, Lokal- og behandlingspsykiatrien, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.m.
- Inddragelse af netværk, herunder bla. pårørende og andre ressourcepersoner
Vi tilbyder- En arbejdsplads med høj faglighed, godt humør og højt til loftet
- Muligheden for at du selv kan planlægge og koordinere din arbejdsdag
- En arbejdsplads hvor to dage aldrig er ens og hvor ”vi plejer” ikke eksisterer
- En dynamisk arbejdsplads, hvor vi forsøger at tilpasse vores tilbud efter efterspørgsel, samfundstendenser og den enkelte borgers behov
- Tæt samarbejde med kollegaer omkring fælles borgere, men også hjælp og sparring i forhold til egne borgere – ingen står alene, alle medarbejdere tager fælles ansvar for borgere og ikke mindst for sine kollegaer.
- Løbende uddannelse og supervision med ekstern supervisor
- En arbejdsplads hvor samarbejde og ledelse er baseret på gensidig tillid og åbenhed
Om digVi forventer, at du
- Har viden og erfaring i arbejdet med sårbare familier og/eller psykisk sårbare borgere
- Du har en socialfaglig uddannelse og færdigheder indenfor IT
- Kan samarbejde - også tværfagligt og formår at arbejde med respekt for den enkeltes integritet og værdighed
- Har evnen til at inddrage borgerens pårørende og andet netværk
- Formår at formulere dig, såvel mundtligt som skriftligt
- kan arbejde med handleplaner samt dokumentere målrettet
- Tør sige din mening og bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsesstedet er Pædagogisk Vejledning, Bjerggade 4C, 1 sal, 6200 Aabenraa.
Pædagogisk Vejledning er en del af Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel under Aabenraa Kommune.
Vi gør opmærksom på at der indhentes straffeattest og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Aabenraa kommune er en røgfri arbejdsplads, hvor der ikke må ryges i arbejdstiden eller på kommunens matrikler.
Kan du se dig selv hos os?Så send din ansøgning og relevante bilag via linket senest torsdag den 21. maj 2026.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 27. maj 2026.
Vil du vide mere om stillingen kan du henvende dig til fagkoordinator Mikkel Vestermark Knudsen på mail:
mikvk@aabenraa.dk eller på tlf. 2445 5705 og Afdelingsleder Lone Dybdahl på mail:
lhaug@aabenraa.dk eller på tlf. 40354577
Vi glæder os til at høre fra dig. Læs mere om os her:
www.csr-aabenraa.dk Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.