Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Stubbæk Skole søger to lærere

Er du læreruddannet, og brænder du for at undervise i dansk, kulturfag, musik, geografi og håndværk/design? Kan man mærke i din undervisning, at du er en engageret og fagligt kompetent lærer? Og vil du være med til at sikre den fortsatte udvikling af en god skole og være medskaber af en god hverdag for vores 312 elever, deres forældre og kollegaer? Så er det måske netop dig, vi står og mangler.

Den ene lærerstilling er til vores udskoling, primært 7. årg.: dansk, idræt, geografi, kulturfag.
Og den anden stilling er på vores mellemtrin: dansk i 6. klasse, musik, hvor du vil blive vores primære musiklærer, håndværk/design og kulturfag.

Hvis du har andre fag, du også kan byde ind med, f.eks. matematik, er det et aktiv.

Om Stubbæk Skole
Stubbæk Skole er placeret i et aktivt lokalsamfund lige uden for Aabenraa og har særdeles gode og velholdte faciliteter både inde og ude.

Vores skole er en velfungerende mellemstor skole, hvor trivsel, faglige kompetencer og tydelige værdier vægtes højt. Skolen har et stærkt fundament og er et samlingspunkt for flere mindre bysamfund nær Aabenraa by. Vi nyder godt af, at vi som skole har et godt ry og derfor oftest vælges til. Vi har gode ressourcer, og i de fleste lektioner er der to voksne i klassen.

Skolen har 0.-9. klasse i ét til to spor, SFO og SFO2 og rummer 312 elever. Til at varetage undervisning og aktiviteter med vores elever er vi 50 medarbejdere på skolen.

På Stubbæk Skole er der en stabil og dygtig medarbejderstab, hvor erfaring og nytænkning går hånd i hånd. Med frihed under ansvar bidrager det pædagogiske personale med deres forskellige kompetencer i en positiv ånd. Hos os er vi ambitiøse på elevernes vegne og går gerne den ekstra mil for vores elever.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • er uddannet lærer, og brænder for at undervise i dansk, kulturfag, musik, geografi og håndværk/design
  • kan skabe motivation og arbejdsglæde, og at du er kreativ og løsningsorienteret
  • kan se værdien i et ligeværdigt, tæt og forpligtende samarbejde
  • finder det relevant at have fokus på det gode fællesskab i klassen
  • vil arbejde med, at alle elever møder passende udfordringer både fagligt og socialt
  • er tydelig og omsorgsfuld og har blik for elevernes forskelligheder
  • finder et tæt samarbejde med elevernes forældre naturligt og relevant
  • er positiv og med til at skabe god stemning blandt elever og kolleger

Vi tilbyder
Hvis du bliver vores nye lærer, skal du arbejde på en skole:
  • der kan mere for flere
  • hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden
  • som ud fra et ressourceperspektiv har fokus på kerneopgaven
  • med fokus på elevers og medarbejderes trivsel
  • der prioriterer samarbejdet mellem skole og hjem højt
  • med en engageret og arbejdsom skolebestyrelse og forældregruppe
  • hvor der er en god stemning, og hvor der er plads til alle

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. august 2026.
Stillingerne er på fuld tid.

Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Vil du vide mere?
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skoleleder Morten Kier Asmussen for at høre mere om jobbet. Tlf.: 23 29 53 83.
Vi bor på Stubbæk Skolegade 3, 6200 Aabenraa. Tlf.: 73768500.

Vi holder åbent hus for interesserede ansøgere tirsdag d. 12. maj kl. 14–16.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er onsdag d. 20. maj.
Samtalerne finder sted onsdag d. 27. maj og torsdag d. 28. maj i tidsrummet 17–20.

Der indhentes referencer efter forudgående aftale og samtykke med kandidaten.

 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.