Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Social og sundhedsassistent til Grønningen i blandede vagter, primært aftenvagt

Har du hjertet på rette sted? Og bringer du et godt humør med dig? Så har vi på Grønningen i Tinglev et godt tilbud til dig, der er uddannet social og sundhedsassistent.
   
Om jobbet
Du bliver en del af Grønningen, som er et plejehjem med 24 boliger fordelt på to huse. Vi arbejder helhedsorienteret, rehabiliterende og med inddragelse af neuropædagogikken i det daglige arbejde.

Personalet er dedikerede, og arbejder med positivt samarbejde for at øge fagligheden og sikre trivsel for beboere, pårørende og personalet.

Vi er et hjem og en arbejdsplads, som hele tiden arbejder for positiv udvikling. Vi vægter fællesskab og sammenhold højt hver dag, og du skal være med til at sætte præg på Grønningen.

Du vil blive en del af et imødekommende team, som gerne lærer fra sig, men som også gerne vil lære nyt. Vi har en god omgangstone med hinanden og arbejder for et sundt arbejdsmiljø. 

Når vi møder ind på arbejde siger vi ja til faglighed og samarbejde.

Opgaver
  • Arbejde helhedsorienteret med blik for beboerens selvbestemmelse
  • Yde pleje og praktisk hjælp ud fra den rehabiliterende tilgang med inddragelse af den neuropædagogiske tilgang
  • Observere og handle på ændringer i forhold beboernes helbred og trivsel
  • Medicinhåndtering, dispensering og håndtering af FMK
  • Faglig og objektiv dokumentation i Nexus
  • Kommunikation med beboere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere

Vi tilbyder
  • et alsidigt og meningsfyldt arbejde
  • mulighed for at udvikle dig og bringe dine kompetencer i spil
  • et arbejdsmiljø med nærvær, omsorg og plads til humor, hvor du selv er med til at skabe det gode arbejdsmiljø
  • et tæt samarbejde med beboere og pårørende – fordi relationer betyder noget

Vi søger dig, der ser og møder beboerne og pårørende, med fokus på omsorg, nærvær og respekt. Dig der kan finde de små øjeblikke i hverdagen, som skaber mening for beboeren – vi kalder dem stjernestunder.

Om dig
Vi forventer bl.a. af dig, at du
  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • har autorisation som social og sundhedsassistent
  • har kendskab til Nexus eller lyst til at opnå dette, og forstår vigtigheden af faglig dokumentation
  • har en helhedsorienterende tilgang til beboerne og arbejder rehabiliterende
  • har flair for IT og teknologi og kan inddrage dette i hverdagen

Vi forventer, at du personligt
  • har beboeren i centrum med individuel tilpasset pleje og omsorg
  • tager initiativ og selv kan sætte handling på tingene
  • er fleksibel og stabili
  • bidrager positivt til åbenhed, dialog og fællesskab
  • er ansvarsbevidst
  • prioriterer relationsarbejdet, som er en forudsætning for det gode samarbejde med beboeren og de pårørende
  • kan arbejde situationsbestemt i en foranderlig hverdag
  • har et godt humør

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Stillingen er i blandede vagter primært i aftenvagt og med weekendvagt hver anden uge.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og ansættelse er betinget af, at den er tilfredsstillende.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. juli 2026 om muligt gerne før.
Der gøres opmærksom på, at alle plejehjem i Aabenraa Kommune er røgfrie områder.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos driftsleder Kim Adamcig keje@aabenraa.dk eller tlf. 7376 8820

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 21. maj 2026
Vi forventer at gennemføre samtaler den 27. maj om formiddagen.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.