Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Vagtplanlægger til Autismecenter Syd - Tidsbegrænset stilling

Vil du have en funktion, hvor din planlægning gør en reel forskel – både for medarbejdernes trivsel og for kvaliteten i kerneopgaven?

Vi søger en struktureret, robust og relationsstærk vagtplanlægger til en nyoprettet stilling som led i et 1,5-årigt pilotprojekt. Her bliver du en del af et vagtplanlæggerteam og får en central nøglefunktion med betydning for drift, trivsel og kvalitet.

Vagtplanlægning er en kompleks og kritisk funktion hos os. Den har direkte indflydelse på:
  • Stabil drift
  • Ressourceforbrug og økonomi
  • Medarbejdernes trivsel og psykologiske tryghed
  • Kontinuiteten i indsatsen for borgerne
Derfor ønsker vi at samle ansvaret hos et dedikeret vagtplanlægger-team med tydeligt ejerskab over opgaven.

Om Autismecenter Syd
Autismecenter Syd er et specialiseret tilbud til borgere med autisme og beslægtede udviklingsforstyrrelser. Vi arbejder med afsæt i en anerkendende, rehabiliterende og sundhedsfaglig tilgang og har fokus på at skabe Sundhed, Mestring og Fællesskab i borgernes hverdag.

Hos os møder du en arbejdsplads med høj faglighed, tværfagligt samarbejde og respekt for den enkelte borgers selvbestemmelse og livsform.

Om jobbet
Du vil arbejde tæt på driften og de medarbejdere du laver planerne for, og med mulighed for dage med tæt samarbejde og koordinering med dine vagtplanlægger kollegaer og ledelse.

Dine primære opgaver:
  • Tjenestetidsplanlægning i overensstemmelse med gældende overenskomster og arbejdstidsregler
  • Oprettelse og vedligeholdelse af grundplaner
  • Planlægge bemanding ved ferieafvikling, fravær og uddannelsesaktiviteter i tæt samarbejde med ledelsen.
  • Sikring af korrekt normperiode og hviletid
  • Dialog med medarbejdere omkring ønsker og ændringer
  • Samarbejde med ledelsen om ressourcestyring
  • Bidrage til overblik over forbrug af vikarer og overarbejde
  • Du får en stilling, hvor du både arbejder analytisk og relations baseret.

Med et team på tre faste vagtplanlæggere ønsker vi at skabe:
  • Kontinuitet og ejerskab
  • Færre fejl og misforståelser
  • Tydelig kontaktperson for medarbejderne
  • Bedre relationer og indsigt i driften
  • Tæt dialog med medarbejdere
  • Forståelse for lokale behov og arbejdsmiljø
  • Driftsmæssige og økonomiske gevinster
  • Mindre overarbejde
  • Mindre vikarforbrug
  • Mere stabil planlægning
  • Psykologisk tryghed
  • Forudsigelighed i vagtplaner
  • Tillid og transparens

Vi tilbyder
  • En nøglefunktion med stor betydning
  • Tæt sparring med kollega og ledelse
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde og ordentlighed
  • Mulighed for medindflydelse på udviklingen af funktionen
  • Grundig introduktion og oplæring

Stillingen etableres som et 18 måneders pilotprojekt med efterfølgende evaluering af driftsmæssige og organisatoriske effekter.
Dit primære arbejdssted vil være Rhedersborg - Østermarksvej 1A, 6230 Rødekro. Men der kan være behov for andre placeringer indimellem.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Enten er administrativt uddannet eller pædagog, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller lign.
  • Har haft erfaring med vagtplanlægning (gerne fra kommunal eller regional kontekst)
  • Har kendskab til arbejdstidsregler og overenskomster
  • Arbejder struktureret og systematisk
  • Bevarer ro og overblik – også når planen ændrer sig
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt
  • Kan balancere hensynet til den enkelte medarbejder og fællesskabet
  • Trives med både fordybelse og daglig dialog
  • Med fordel, har flair for IT og erfaring med relevante planlægnings- og lønsystemer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse følger gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer ugentligt fordelt på vagtplanlægning og direkte pædagogiske indsatser hos borgere, som et 18 måneders pilotprojekt.
Tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale.

For at kunne varetage jobbet,kræves det, at du har kørekort.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Aabenraa Kommune er røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mads Hansen på tlf.: 3047 6043.

Du kan læse mere om os på autismecentersyd.dk og du kan se en video.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 8. april 2026.
Ansættelsessamtaler bliver gennemført den 15. april 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.