Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Er du socialpædagog, SSA eller PAU – Så er det måske dig vi mangler i Skovbo 54

Hos os er ingen dage ens – men fælles for dem alle er, at de giver mening. Du får mulighed for at gøre en reel forskel i menneskers liv – hver dag.
Arbejdet hos os handler om mere end støtte – det handler om livskvalitet for den enkelte borger.

I afdeling 54 på Skovbo bliver du en del af et engageret team, hvor vi arbejder systematisk, metodisk og med høj faglighed i indsatsen omkring voksne borgere med autisme.

Vi søger dig, der er socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent, der vil være med til at løfte vores fælles kerneopgave:
Vi skaber Sundhed, Mestring og Fællesskabelse for borgere i Autismecenter Syd.

Du kan være erfaren – eller nyere i faget. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, reflekterende og motiveret for at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab.

Om Skovbo 54
Skovbo 54 er en del af Autismecenter Syd og er et botilbud for voksne borgere med autisme og ofte tillægsdiagnoser.

Du bliver en del af et sted, hvor vi både arbejder målrettet og griner sammen. Her er der plads til både faglig fordybelse og de øjeblikke, der ikke kan planlægges.

Borgerne bor i egne lejligheder og modtager både socialpædagogisk og – for nogle – sundhedsfaglig støtte.

Vi arbejder med respekt for borgernes selvbestemmelse og med afsæt i, at borgeren er ekspert i eget liv.

Vi har fokus på:
  • Struktur og forudsigelighed
  • Relationer og tryghed
  • Selvbestemmelse og beslutningsstøtte
  • Tværfagligt samarbejde
Vores faglige fundament
  • Vores praksis bygger på:
  • KRAP og LA2 som overordnede metoder
  • Anerkendende og rehabiliterende tilgang
  • Sundhedsfaglig forståelse og praksis
  • Social færdighedstræning og ADL
  • Strukturpædagogik og visuelle støttesystemer
  • Totalkommunikation
  • Sansestøttende tilgange
Vi arbejder systematisk med dokumentation og målrettede indsatser, og vi prioriterer faglig refleksion og sparring i hverdagen.

Om dig
Du er uddannet socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Arbejder struktureret og metodisk
  • Er fagligt nysgerrig og reflekterende
  • Kommunikerer anerkendende og professionelt
  • Kan håndtere kompleksitet og udadreagerende adfærd
  • Bidrager aktivt til et trygt og konstruktivt arbejdsmiljø
  • Har kørekort

Hvis du er social- og sundhedsassistent
  • Arbejder sikkert med medicinhåndtering
  • Har kendskab til FMK og sundhedsfaglig dokumentation
  • Observerer og følger op på borgernes somatiske og psykiske sundhed
  • Indgår aktivt i tværfagligt samarbejde

Hvis du er socialpædagog eller pædagogisk assistent
  • Arbejder målrettet med pædagogiske metoder
  • Har blik for relationsarbejde og mestring
  • Kan omsætte mål til praksis
  • Dokumenterer systematisk og kvalificeret

Vi tilbyder
  • Et engageret og fagligt ambitiøst team
  • Grundig introduktion
  • Løbende faglig sparring
  • Kompetenceudvikling
  • Indflydelse på praksis
  • En arbejdsplads præget af respekt, humor og fælles ansvar
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi står sammen om kerneopgaven
og prioriterer både faglighed og trivsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med dag- og aftenvagter samt hver anden weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller efter aftale.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Aabenraa Kommune er røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Kontakt afdelingsleder Mads Hansen, mail: madha@aabenraa.dk, tlf.: 3047 6043.
Du kan læse mere om os på autismecentersyd.dk, og du kan se en video .

Ansøgning
Send din ansøgning vis linket senest den 22. marts 2026.
Vi gennemfører samtaler den 26. marts 2026.
 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.