Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Administrativ medarbejder til tre børnehaver

Vi er tre institutioner, der søger en struktureret og selvstændig administrativ medarbejder, som har lyst til at varetage administrative opgaver på tværs af vores huse. Stillingen kan eventuelt besættes som flexjob.

Stillingen består af tre separate ansættelsesforhold – ét i hver institution: Børnehaven Sønderskov, Børnegården Nørreager og Bolderslev Børnehus – med 5 timer ugentligt pr. institution (i alt 15 timer ugentligt).

Om jobbet
Som administrativ medarbejder vil du få en varieret hverdag med administrative opgaver i tre forskellige institutioner. Det vil være de samme arbejdsopgaver i alle 3 institutioner.

Opgaverne i stillingen vil bl.a. omfatte:
  • Arkivering og journalisering i Acadre
  • Registrering og administration i Skemagi
  • Registrering af dokumenter og oplysninger vedrørende børn
  • Opdatering og vedligeholdelse af institutionernes hjemmeside i Umbraco
  • Grafisk redigering og layout af materialer (fx opslag, breve og informationsmateriale)
  • Ad hoc-opgaver og administrativ håndtering i hverdagen
  • Varetagelse af mange forskelligartede opgaver – du fungerer som en “blæksprutte” i den daglige administration

Om dig
Vi forventer, at du
  • har erfaring med ovenstående opgaver
  • er struktureret og har overblik
  • kan arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver
  • er imødekommende, serviceminded og kan arbejde sammen med, og hjælpe institutionernes pædagoger og ledere
  • har gode IT-kompetencer (fx Word, Outlook og evt. Excel)
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner

Vi tilbyder
  • en fleksibel stilling fordelt på tre institutioner
  • en hverdag med stor selvstændighed
  • et godt og samarbejdende arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 18. marts 2026.
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler den 24. marts 2026.

Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte institututionsleder Jeanette Greve fra Børnehaven Sønderskov på telefon nr. 7376 8813

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.