Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Tilkaldevikarer og Pædagogiske medarbejdere til Fjordskolen - tidsbegrænsede stillinger

Har du et roligt nervesystem, så du kan møde børn i komplekse livssituationer? Har du et grundlæggende menneskesyn, hvor du tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan? Brænder du for pædagogisk arbejde med mening – og vil du være med til at gøre en forskel for nogle helt særlige elever? Så er det lige dig, Fjordskolen søger efter.

Om jobbet
Vi søger tilkaldevikarer og pædagogiske medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger, der kan løse opgaver på tværs af skolen frem til 31. juli 2026.

Vores elevgruppe er målt på funktionsniveau fra svagt fungerende til meget velfungerende – hvor flere tager afgangsprøver i udvalgte fag.

Dine arbejdsopgaver tager afsæt i en struktureret hverdag, hvor elevernes dagsform er med til at sætte retning for pædagogiske aktiviteter og indsatser.

Som pædagogisk medarbejder på Fjordskolen vil der være opgaver både i skole og SFO, og disse opgaver kan være placeret på skoledage såvel som i skoleferier.

Fjordskolen – Et specialpædagogisk fyrtårn
Fjordskolen er Aabenraa Kommunes specialskole, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov. Skolen er for elever fra 0.–10. årgang, og vi tilbyder også skolefritidsordning for alle klassetrin.

Vores elever har behov for vidtgående specialundervisning og modtager derfor undervisning tilrettelagt med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger.

Fjordskolens elever har ofte omfattende udfordringer inden for områder som autismespektrumforstyrrelser (ASF), multiple funktionsnedsættelser, intellektuelle funktionsnedsættelser, fysiske handicaps og socio-emotionelle vanskeligheder.

Fjordskolen er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedsmedarbejdere og andre fagprofessionelle. Vi prioriterer skole-hjem-samarbejdet højt og arbejder i tæt kontakt med elevernes familier og netværk.

Vi arbejder i et miljø, hvor vi dagligt møder elever med komplekse behov, og det stiller høje følelsesmæssige krav til os som medarbejdere. Derfor vægter vi supervision og kollegial sparring højt – både som støtte i hverdagen og som en del af vores professionelle udvikling.

Om dig
Vi søger pædagogisk personale med følgende kompetencer:
  • Du er måske i gang med et sabbatår med henblik på senere pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse – du kan også være uddannet pædagog eller pædagogisk assistent eller måske er du en erfaren pædagogmedhjælper
  • Du kan være en rammesættende og tydelig voksen, der samtidig er villig til at gå nye veje for at du lykkes i det pædagogiske arbejde
  • Du har lyst til at udvikle undervisning og samvær med respekt for Fjordskolens værdier
Vi vil gerne have, at du i din ansøgning forholder dig til, hvordan netop dine styrker kan bringes i spil hos os.

Vi tilbyder
  • Faglige udfordringer i et specialpædagogisk miljø, med en høj grad af specialiseret viden
  • Et inspirerende og udfordrende job, hvor du arbejder tværfagligt med flere faggrupper
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Udvidet skole-hjem-samarbejde
  • En skole, der målrettet arbejder mod sin vision om at være et specialpædagogik fyrtårn

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om midlertidige stillinger på varierende timetal efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for specialskoler.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffe- og børneattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Hvis du vil vide mere
Se i øvrigt skolens hjemmeside, ligesom du er velkommen til at kontakte afdelingsleder for administrationen Iben Duedahl, ind@aabenraa.dk,
tlf. 2077 0136.

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 11. marts 2026.
Vi holder samtaler løbende.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.