Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Tosprogskonsulent til PPR

Brænder du for dansk som andetsprog og for at skabe gode skoleforløb for flersprogede børn og unge, så har du nu muligheden for at blive en del af PPR i Aabenraa Kommune. 

Vores mangeårige tosprogskonsulent går på pension og vi søger derfor en ny tosprogskonsulent.

PPR i Aabenraa Kommune er en del af forvaltningen Børn og Kultur, der dækker 0-17-års-området. Organisatorisk er PPR placeret under Børn og Familie med kontor i Tinglev. Vi er en tværfaglig organisation, der ud over konsulenter består af psykologer, fysio- og ergoterapeuter samt tale- og hørekonsulenter.

PPR Aabenraa er kendetegnet ved en stabil medarbejdergruppe med bred alders- og anciennitetsmæssig repræsentation. Vi arbejder for at skabe gode livsvilkår for børn og unge i tæt samarbejde med det enkelte barn, den unge, familien samt med fagprofessionelle som aktive medspillere.

Om jobbet
Som tosprogskonsulent i PPR får du en central rolle i kommunens arbejde med nytilkomne og tosprogede elever. Stillingen rummer både visitationsopgaver, sprogvurderinger og rådgivning, og du vil have et tæt samarbejde med skoler, skoleledere, PPR samt en række interne og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en nøgleperson i koordineringen af indsatser omkring elevernes sproglige og skolefaglige udvikling.

Dine opgaver omfatter blandt andet:
  • Visitation og indskrivning af nytilkomne elever til basisundervisning i dansk som andetsprog, herunder møder med forældre og elever samt udfyldelse af basisoplysningsskema i samarbejde med familien
  • Samarbejde med skoleledere om skoleplacering og tilrettelæggelse af basisundervisning i dansk som andetsprog
  • Deltagelse i opfølgnings- og teammøder vedrørende modtageklasser
  • Gennemførelse af sprogvurderinger ved afslutning af basisundervisning samt i enkeltsager, hvor der er behov for nærmere afdækning
  • Vejledning og sparring til lærere og ledere
  • Tilsyn med tosprogede hjemmeunderviste børn
  • Deltagelse i netværk, konferencer og tværkommunalt samarbejde
  • Bred kontaktflade og samarbejde med dagtilbud, Jobcenter, UU og øvrige kommunale samarbejdspartnere

Vi tilbyder
Dine nærmeste samarbejdspartnere er konsulentgruppen, som hver især bidrager med deres faglige profil. Vi samarbejder tæt, deler viden og erfaringer gennem løbende sparring og har et godt kollegialt fællesskab. Vi lægger vægt på en åben og støttende kultur, hvor du får rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og samtidig udvikle dig.

Hos os får du:
  • Et PPR med høj mono- og tværfaglighed, hvor vi arbejder på tværs af fagområder for at skabe de bedste løsninger for børn og undervisningsteams
  • Et professionelt og kompetent arbejdsfællesskab med mulighed for sparring med både kollegaer og nærmeste leder
  • En arbejdsplads, der prioriterer refleksion, videndeling og socialt fællesskab
  • Mulighed for supervision og kompetenceudvikling
  • En lærende og nysgerrig kultur, hvor forskellighed ses som en styrke
  • Stor indflydelse på egen arbejdsdag og mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Om dig
Vi søger dig, der:
  • Er uddannet lærer med dansk som som andetsprog
  • Har erfaring med sprogvurdering og flersprogede elevers læring
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har stærke faglige og koordinerende kompetencer
  • Kan navigere i lovgivning og forvaltningspraksis
  • Trives i en rådgivende og koordinerende rolle
  • Er stærk i relations arbejdet både med familier og professionelle

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er 1. maj 2026 eller snarest derefter
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte PPR leder Morten Buchardt på 5151 1214 eller Charlotte Hesselberg på 2499 3633.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 15. marts 2026. 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. marts 2026

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.