Vi søger en tandlæge til stærkt team med ansvar og faglig udvikling Har du lyst til at blive en del af vores stabile og fagligt stærke tandpleje i Aabenraa Kommune, hvor masser af sparring i hverdagen er en garanti?
Vi søger en tandlæge – gerne fuldtid, men deltid er også muligt – til vores børne- og ungetandpleje, hvor vi nu udvider vores team i forbindelse med to nye behandlerrum på Kongehøjklinikken.
Hos os bliver du en del af et arbejdsmiljø med højt fagligt niveau, gode udviklingsmuligheder og en stærk mentorordning, som sikrer en tryg opstart for nye tandlæger.
Lidt om osTandplejen består af 36 medarbejdere, herunder 9 tandlæger, 3 tandplejere og 3 specialtandlæger, som yder tandpleje til ca. 12.500 børn og unge i Aabenraa Kommune.
Vi er en stabil og erfaringsmæssigt bred behandlerstab, som spænder over flere aldersgrupper – noget der giver et stærkt og dynamisk fagligt fællesskab. Uanset om du er ny i faget eller har mange år på bagen, vil du opleve rig mulighed for sparring, videndeling og kollegial støtte i hverdagen. Som tandlæge deltager du i behandlermøder, hvor vi ca. 6 gange om året drøfter faglige spørgsmål, typisk med udgangspunkt i konkrete patientcases.
Vi arbejder med TK2 journalsystem og Visiquick til røntgen, og råder over avanceret udstyr bl.a. mikroskop til vores endodontiske behandlinger.
Børne- og ungetandplejen foregår på tre lokalklinikker beliggende i relation til tre skoler i Aabenraa Kommune. Omsorgstandpleje og socialtandpleje varetages af Hjemmetandplejen og specialtandpleje foregår i den regionale specialtandpleje.
Lidt om arbejdspladsenDin base bliver som udgangspunkt Kongehøjklinikken i Aabenraa, kommunens største og nu ny-udvidede klinik. Klinikken huser også tandreguleringsafdelingen og er stedet, hvor vi udfører de fleste kirurgiske opgaver og behandlinger i narkose i samarbejde med OR MEDIC Anæstesiteam.
Derudover har vi et tæt og udviklingsorienteret samarbejde med en kirurgisk tandlæge, som gerne lærer fra sig. Det giver dig en unik mulighed for at arbejde med – eller lære mere om – kirurgiske behandlinger, hvis det er noget, der interesserer dig.
Vi tilbyderVi tilbyder et stabilt team med kollegaer i alle aldre og et stærkt fagligt fællesskab
- Høj faglighed, god sparring og korte veje til specialiseret viden
- En særdeles god mentorordning, som giver nyuddannede en tryg, struktureret og kompetencestyrket opstart
- Mulighed for oplæring i kirurgi
- En klinik med moderne faciliteter og avanceret udstyr
- Fleksibel arbejdsdag med mulighed for indflydelse på egne opgaver
- Løbende efteruddannelse og stærk ledelsesmæssig opbakning til faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø, der tager hensyn til både fritidsliv og familieliv.
Om digVi forventer en tandlæge, som
- er imødekommende og har en anerkendende og empatisk tilgang til børne- og ungepatienterne samt deres forældre
- har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til hverdagens udfordringer og samarbejdet med kollegaer
- er fleksibel og kan have flere bolde i luften på en gang med et smil på læben
- er ansvarsbevidst
- har lysten til at arbejde og udvikle dig inden for børne- og ungetandpleje.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er en fuldtidsstilling, men der er mulighed for ansættelse på deltid. Tiltrædelse er den 1. marts 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse i denne stilling indhentes børneattest og straffeattest, og ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysningerØnsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte overtandlæge Malene Birch Mølgaard på telefon 2365 1029 eller tandlæge og tillidsrepræsentant Nina Bahnsen på telefon 7376 8256.
Ansøgning Send din ansøgning inklusiv uddannelsesbevis og relevante bilag via linket senest torsdag den 15. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 20. januar 2026.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.