Brænder du for at skabe meningsfulde hverdage for borgere, der har brug for støtte og struktur? Har du erfaring fra et §104-aktivitets- og samværstilbud – eller solid erfaring i arbejdet med borgere med kognitive udfordringer? Er du nysgerrig på mennesker, arbejder løsningsorienteret, er imødekommende og bidrager til et sundt arbejdsmiljø? Så er det måske netop dig, vi leder efter.
Om jobbetDu bliver en del af vores aktivitetscenter, hvor vi arbejder ud fra en neuropædagogisk og anerkendende tilgang. Som ansat bliver du en vigtig del af borgernes hverdag – og dermed også en nøgleperson i at skabe kvalitet i vores tilbud.
Dine opgaver vil bl.a. bestå af:- Tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter
- Motivering og støtte i sociale og praktiske aktiviteter
- Deltagelse i møder samt samarbejde med kolleger, pårørende og tværgående afdelinger
- Observation, dokumentation og faglige refleksioner
Du bliver en del af et team, der arbejder med borgere med kognitive udfordringer.
Om digVi forventer, at du fagligt- er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- har erfaring inden for aktivitets- og samværstilbud
- har gode IT-færdigheder og gerne kendskab til Nexus
Vi forventer, at du personligt- har kreative evner og evnen til at omsætte dem i aktiviteter med borgerne
- er ansvarsbevidst, handlekraftig, venlig og imødekommende
- er nysgerrig på borgernes adfærd og i stand til at se bag om den
- er reflekterende og bidragende til fællesskabet
- kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt
Vi tilbyder- en arbejdsplads med fokus på udvikling – både fagligt og personligt
- et sundt, humoristisk og anerkendende arbejdsmiljø
- mulighed for kompetenceudvikling, supervision og faglig sparring
- en kreativ og udviklingsorienteret kultur, hvor dine idéer er velkomne
- en arbejdsplads, hvor trivsel vægtes højt
Om Center for Hjerneskade & BeskæftigelseCenter for Hjerneskade og Beskæftigelse (CHB) er en del af Aabenraa Kommune og henvender sig til unge og voksne med erhvervet eller medfødt hjerneskade, psykisk sårbarhed samt borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Vi rummer omkring 250 borgere og 180 medarbejdere fordelt på syv matrikler i Aabenraa Kommune. Centret består af fire afdelinger med hver sin afdelingsleder, hvorfra vi driver bosteder i Tinglev og Kliplev, yder bostøtte til borgere i eget hjem, samt tilbyder beskyttet beskæftigelse på to matrikler. Derudover har vi borgere i aktivitets- og samværstilbud, på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) og voksen- og specialundervisning (VSU).
Vores arbejde tager afsæt i kommunens udviklingsstrategi
“Det gode liv sammen” med fokus på kerneopgaven: Sundhed, Mestring og Fællesskabelse.
CHB`s vision er:
Vi er et “Vi”! Vi er: attraktive, kompetente og samskabende.Vi er en arbejdsplads med plads til udvikling, hvor kultur og arbejdsglæde går hånd i hånd. Som vi siger:
"Det skal være sjovt at være her, men vi er her ikke for sjov."Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer ugenligt med opstart senest den 1. februar.
Arbejdstiden er fra kl. 08.00 til kl. 15.00 på hverdage.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.
Yderligere oplysningerDu kan få yderligere oplysninger hos afdelingsleder Laila Strarup Juhler på tlf. nr.: 21 49 66 30 eller mail: lsju@aabenraa.dk
Du kan læse mere om Center for Hjerneskade & Beskæftigelse på vores
hjemmeside eller ved at gå ind på vores
Facebook for Hjerneskadedelen.
Se også vores
film om centerets arbejde eller lyt til vores
sang.AnsøgningSend din ansøgning via linket senest den 16. december 2025.
Vi forventer at gennemføre samtaler den 22. december 2025
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.