Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Teamkoordinator til Distrikt Padborg i Hjemme- og Sygeplejen

Vil du være med til at skabe en hverdag med menneskelig respekt, sammenhæng og høj faglighed – og samtidig spille en central rolle i at sikre tryghed, trivsel og kvalitet for både borgere og kollegaer? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en engageret og struktureret teamkoordinator, der sammen med distriktslederen og kollegaer vil være med til at realisere vores fem målsætninger:
  • Større tryghed og kontinuitet i borgernes hverdag
  • Øget trivsel hos medarbejderne
  • Styrket selvhjulpenhed hos borgerne
  • Bedre sammenhæng i indsatserne
  • Bæredygtig økonomi i Hjemme- og Sygeplejen

Om stillingen
Som teamkoordinator er du en vigtig medspiller i den daglige drift og udvikling. Du arbejder tæt sammen med teammedlemmer, forløbskoordinatorer, distriktslederen og andre faglige samarbejdspartnere for at sikre helhedspleje med fokus på rehabilitering, LEON-princippet og mindst mulig indgriben.

Stillingen er kombineret med borgerrettede opgaver –  funktionen fylder op til 49 procent af arbejdstiden.

Dine opgaver vil blandt andet være
  • Daglig koordinering og planlægning af opgaver og kørelister
  • Vagtplanlægning og disponering i Silkeborg Data
  • Kvalitetssikring og faglig support til kollegaer
  • Modtagelse af sygemeldinger og justering af ruter
  • Kommunikation med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Journalføring og dokumentation i Nexus
  • Understøttelse af arbejdsmiljø og økonomisk ansvarlighed

Om dig
Vi forventer, at du
  • er uddannet SSH eller SSA med erfaring fra Hjemme- og Sygeplejen
  • har stærke IT-kompetencer og erfaring med Nexus og Silkeborg Data (eller er villig til at lære dette)
  • har kendskab til diverse lovgivning herunder ældreloven, sundhedsloven, overenskomster og arbejdstidsaftalen
  • arbejder struktureret, er reflekterende og god til at skabe relationer
  • trives med ansvar og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan håndtere de dilemmaer, der kan opstå, når forskellige hensyn skal balanceres

Vi tilbyder
  • et tværfagligt team, hvor vi arbejder sammen om at løse daglige udfordringer og skabe sammenhæng i borgernes indsatser
  • engagerede kollegaer, der altid er klar til sparring og vidensdeling i en uformel og støttende atmosfære
  • et arbejdsmiljø med høj faglighed og respekt, hvor både sygepleje og hjemmepleje arbejder tæt sammen om kerneopgaven
  • plads til forskellighed, humor og personlighed – vi ved, at et godt samarbejde trives, når vi kan være os selv
  • fokus på faglig udvikling, hvor du kan udvikle dine kompetencer og tage ansvar

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og funktionstillæg efter gældende forhåndsaftale
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Arbejdstid i tidsrummet 6.30–15.00 og weekendarbejde hver 4. weekend

Vil du vide mere
Kontakt distriktsleder Line Holm Olesen på mail lihol@aabenraa.dk eller telefon 4030 0326 (Send gerne sms, så vil du blive kontaktet hurtigst muligt).

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag senest den 24. november 2025 via linket.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.