Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Pædagogmedhjælper til Bolderslev Børnehus

Er du passioneret omkring at gøre en forskel for børn? Vil du være med til at skabe en tryg, nærværende og inspirerende hverdag, hvor hvert barn får de bedste muligheder for udvikling og trivsel? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Hvis du søger erfaring i dit sabbatår, eller hvis du bare brænder for at arbejde med børn, er dette en fantastisk chance for dig!

Vi søger to pædagogmedhjælpere – én med start hurtigst muligt og en med start den 1. januar 2026. Begge stillinger er på 37 timer om ugen.

Om Bolderslev Børnehus
Bolderslev Børnehus er en aldersintegreret daginstitution i Bolderslev, fordelt på to huse på samme matrikel. Vi har to børnehavegrupper, som til daglig er blandede, men tre dage om ugen arbejder vi aldersopdelt. Derudover har vi ca. 18 vuggestuebørn. Vores store legeplads, der er opdelt i tre enheder til forskellige aldersgrupper, giver mulighed for mange spændende læringsmiljøer. Vi vægter et tæt samarbejde på tværs af grupperne og sætter fokus på leg, udvikling og fællesskab.

I vores dagligdag lægger vi vægt på struktur, tryghed, nærvær og omsorg. Vi møder børnene med positive forventninger, fordi vi ved, det styrker deres lyst til at deltage i sociale relationer. Forældresamarbejdet er vigtigt for os, og vi arbejder for at skabe en åben og anerkendende dialog, hvor barnets trivsel er i centrum.

Om dig
Vi forventer, at du
  • brænder for at arbejde med børn og har lyst til at gøre en forskel i deres hverdag
  • er empatisk, nærværende og engageret i børns udvikling
  • er fleksibel, omstillingsparat og nysgerrig
  • kan kaste dig ud i leg og aktiviteter sammen med børnene
  • er tydelig og tryghedsskabende som voksen
  • kan tage ansvar og samarbejde med dine kollegaer om at skabe de bedste rammer for børnene
  • hurtigt kan tage ansvar og være aktivt deltagende i hverdagens rutiner

Vi tilbyder
  • et pædagogisk aktivt miljø med masser af fagligt engagement
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en fleksibel personalegruppe, der er klar til at yde en ekstra indsats
  • et arbejdsmiljø med plads til nysgerrighed og refleksion

Dine opgaver:
  • Tilknytning til en fast børnegruppe
  • Tildeling af faste opgaver i dagligdagen
  • Løsning af praktiske opgaver og deltagelse i leg og aktiviteter

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende ovenskomst. Stillingerne er på 37 timer. Den ene ønskes besat 1. januar 2026 den anden hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte leder af Børnehuset Heidi Andersen på telefon 7376 8333 eller 2437 0972.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 7. november 2025. Vi afholder samtale den 13.11.2025.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.