Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Aktivitetskoordinator til Aktiv Aabenraa

Vil du være med til at skabe et aktivt fritidsliv i Aabenraa Kommune?

Aktiv Aabenraa søger en aktivitetskoordinator, der brænder for at udvikle og afvikle aktiviteter i krydsfeltet mellem facilitet og forening - både på land og i vand.
Vi arbejder for, at vores idrætsfaciliteter bliver naturlige samlingspunkter for bevægelse og fællesskab.
Din hovedopgave bliver at koordinere, igangsætte og gennemføre aktiviteter – fx egne hold i svømmehallen, åben hal i ferieperioder, events i samarbejde med foreninger og udvikling af nye koncepter.
Vi søger en initiativrig person, der trives med mange bolde i luften, får idéer til at leve og brænder for at skabe fællesskaber.

Om Aktiv Aabenraa
Vi administrerer, drifter og udvikler de kommunale idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune – fordelt på otte matrikler med haller, svømmehaller, idrætsanlæg og et borgerhus.
Vores mål er at skabe de bedst mulige rammer for det gode og aktive liv i tæt samarbejde med borgere og foreninger.
Vi er ca. 20 medarbejdere – teknikere, livreddere, rengøring og koordinatorer – på tværs af de otte matrikler. Hos os bidrager alle med høj faglighed og en positiv tilgang til opgaveløsningen. Frihed under ansvar og kort vej til beslutninger, giver en fleksibel hverdag og vi værdsætter god kommunikation, nytænkning og god kollegial adfærd.

Dine opgaver
  • Udvikle og gennemføre aktiviteter på tværs af faciliteter og målgrupper
  • Bidrage til god kapacitetsudnyttelse og nye aktivitetstilbud
  • Styrke samarbejdet med foreninger, frivillige og kollegaer i Kultur & Fritid
  • Skabe synlighed omkring Aktiv Aabenraa og vores tilbud
  • Understøtte indsatsområderne i vores institutionsaftale.

Din profil
Vi forventer, at du 
  • Har en idræts- eller sundhedsfaglig baggrund og interesse for bevægelse
  • Erfaring med undervisning på land og/eller i vand (erhvervslivredderprøve skal kunne bestås)
  • Forståelse for idrætsbranchens muligheder og udfordringer
  • Gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Udadvendt, engageret og fleksibel.

Vi tilbyder
  • En spændende stilling, hvor du gør en synlig forskel
  • Gode kollegaer, varierede opgaver og faglige udfordringer
  • Mulighed for at præge udviklingen af kommunens idrætsfaciliteter og aktiviteter
  • Fleksible arbejdstider og en hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • Et stærkt netværk med foreninger og frivillige i kommunen.

Løn og ansættelse
Fast fuldtidsstilling (37 timer) – evt. deltid ned til 30 timer.
Der må forventes aften- og weekendarbejde samt aktiviteter i ferieperioder.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest før ansættelse.
Tiltrædelse: 1. januar 2026

Yderligere oplysninger
Kontakt leder af Aktiv Aabenraa, Maja Lykke Schmidt på mail: malsc@aabenraa.dk eller tilf.: 21 13 46 66 (mandag og fredag formiddag).

Læs mere på www.aktivaabenraa.dk, hvor du også finder mere information om organisationen, årets institutionsaftale og aktuelle aktiviteter.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket. Ansøgningsfristen er søndag den 16. november 2025.
Samtaler afholdes onsdag den 19. november 2025 (eftermiddag) og torsdag den 20. november 2025 (formiddag).
Tiltrædelse er den 1. januar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.