Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel, Boenheden Stubbæk, søger to nye medarbejdere.

Vil du være en del af vores team? Boenheden Stubbæk søger to nye medarbejdere.

Om Boenheden Stubbæk
Vi er et socialpsykiatrisk botilbud, der vægter trivsel og udvikling højt hos personale og beboere. Vi arbejder rehabiliterende med fokus på borgeren i centrum og en del af hverdagens mange opgaver er bo-træning, hvor vi blandt andet gør brug af velfærdsteknologi.
Stillingerne er med blandet dag-, aften- og weekendarbejde, pt. er det med 1 aften vagt om ugen og hver 6. uge en weekendvagt. Derudover er der også opgaver med §85-støtte i borgers eget hjem i Aabenraa Kommune.
Boenheden ligger på adressen, Byvænget 3, Stubbæk, 6200 Aabenraa.

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde
  • gode og engagerede kollegaer
  • en fleksibel arbejdsplads
  • supervision
  • et godt intro-forløb.

Vi forventer, at du
  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller socialpædagog
  • kan arbejde relations - og helhedsorienteret
  • har evnen til at inddrage borgerens pårørende og andet netværk
  • kan rumme forskellighed og afvisning
  • kan arbejde i teams omkring borgeren og arbejde tværfagligt
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har kørekort til bil.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om to stillinger på 37 timer med tiltrædelse den 1. januar 2026, meget gerne før.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af at den er tilfredsstillende.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger vedr. stillingerne kan fås ved henvendelse til Boenheden Stubbæk på telefon 73 76 86 51 i tidsrummet kl. 8.00-15.00. Se flere oplysninger om os på vores hjemmeside www.csr-aabenraa.dk

Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt relevante bilag via linket. Ansøgningsfrist er tirsdag den 18. november 2025.
Samtaler vil blive afholdt mandag den 24. november 2025.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.