Attraktiv stilling i en synlig rolle tæt på ledelsen. Vi kalder løbende til samtale, så skynd dig at sende din ansøgning!Er du en selvstændig og serviceorienteret profil, der sætter en ære i at spille andre gode? Kan du se dig selv i et stort fagligt fællesskab, hvor du er en vigtig del af maskinrummet?
Så er du helt sikkert et godt bud på vores nye kontorassistent i Ledelsessekretariatet!
Om Ledelsessekretariatet og dine opgaverLedelsessekretariatet er forankret i afdelingen Erhverv og Bæredygtighed, men vi er til for hele Plan, Teknik & Miljø-forvaltningen.
Ledelsessekretariatets opgaver omfatter sekretærfunktion for direktøren og chefgruppen, politisk betjening og dagsordensproduktion samt en generel sekretariatsfunktion for forvaltningens fire afdelinger. Vi er drevet af at levere god og hurtig service og bliver motiveret af at hjælpe andre med at lykkes.
Som kontorassistent i Ledelsessekretariatet er det din fornemmeste opgave at bidrage til en professionel og effektiv sekretariatsunderstøttelse.
Dine væsentligste opgaver bliver:
- Dagsordensproduktion og protokoller
- Servicering af ledelse og politikere
- Indgå i sekretariatets driftsopgaver, fx
- mødebookinger, mødeforberedelse, planlægning af større møder og arrangementer, administration af forvaltningens biler, erhvervsaftaler og øvrigt udstyr
- Koordinering af tværgående aktindsigter
- Øvrige ad hoc opgaver, fx i forbindelse med kommunalvalg
- Vejledning af vores kontorelev
Om digVi søger dig, der har stærke administrative kompetencer og som trives med en synlig rolle og en stor kontaktflade. Du kan have mange eller få års erfaring – det er ikke det vigtigste.
Det, vi lægger vægt på, er, at du har de rette kvalifikationer eller potentiale. Du er ligetil og tilgængelig, har et højt serviceniveau og tænker i løsninger. Du har en forståelse for en politisk styret organisation, hvor der kræves hurtige svar, og hvor sekretariatets dygtighed og servicegen viser, at vi kan jonglere med mange opgaver uden at miste fokus. Du motiveres af og glædes over at kunne bidrage til at andre lykkes.
Vi forestiller os, at du
- har en relevant kontoruddannelse og gerne erfaring fra en lignende stabsfunktion
- er en haj til funktionerne i Outlook og også gerne har kendskab til Teams
- kan koordinere og samarbejde om opgaveløsningen med dine kolleger
- arbejder systematisk, har styr på overblikket og detaljerne, og følger op
- er dygtig til korrekturlæsning, så dagsordener og protokoller er i orden til både politikere og offentligheden
Hvad kan vi tilbyde dig?Du får en unik mulighed for at komme med på et godt og dygtigt hold, der er tæt på den politiske og administrative ledelse. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor der både er ro til fordybelse og plads til sparring. Vi har et godt og socialt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed. Der er højt til loftet, plads til at grine, og vi hjælper hinanden.
Høj kompleksitet og skarpe deadlines er også en del af vores hverdag – vi hjælpes altid ad, prioriterer benhårdt, og så er vi gode til at give hinanden skulderklap på vejen.
Vi gør os meget umage med at byde nye medarbejdere velkomne. Derfor kan du forvente et grundigt introduktionsprogram – både til dine opgaver og til den forvaltning, du bliver en del af.
Løn- og ansættelsesvilkårDer er i udgangspunktet tale om en fuldtidsstilling, men for den rette profil kan der være mulighed for deltidsansættelse.
Forventet tiltrædelse 1. november 2025.
Ansættelsesstedet er Ledelsessekretariatet med adresse på Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?Skriv en sms til sekretariatsleder Anne Dyrhave Nissen på tlf. 5137 1554, så vil du hurtigt blive kontaktet.
Lyder det som noget for dig?Send din ansøgning sammen med CV og eksamensbevis så hurtigt som muligt og senest d. 22. september 2025.
Det praktiske: Vi kalder løbende kandidater til samtale, og valg af kandidat sker først efter ansøgningsfristens udløb.
Til samtalen kan der være en faglig opgave, som du skal komme med løsningsforslag til.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.