Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Informationssikkerhedskonsulent med teknisk indsigt

Brænder du for informationssikkerhed og IT-Sikkerhed? Vil du være med til at beskytte Aabenraa Kommunes systemer og data, i en tid, hvor truslerne mod den digitale infrastruktur er stigende? Kan du omsætte sikkerhedspolitikker og arkitektur til robuste tekniske løsninger? Og har du erfaring med informationssikkerhed, sikkerheds arkitektur og/eller teknisk problemløsning? Så er det måske dig, vi leder efter til stillingen som informationssikkerhedskonsulent i Aabenraa Kommune.

Som IT-Informationssikkerhedskonsulent bevæger du dig i spændingsfeltet mellem risikovurderinger, informationssikkerhed, sikkerhedsarkitektur og teknik. Din overordnede opgave bliver at sikre, at vores IT-landskab understøtter organisationens behov og mål. Du får en central rolle i at sikre, at vores løsninger både er robuste, veldokumenterede og imødekommer morgendagens krav.

Dine opgaver
Du bliver en central og vigtig del af arbejdet med at udvikle og forankre kommunens arbejde med informationssikkerhed. Du skal være med til at sikre Aabenraa Kommune fortsat har stærke tekniske, organisatoriske og personrelaterede kontroller og foranstaltninger. Dine opgaver vil blandt andet være:
 
  • Definere og udarbejde sikkerhedspolitikker, der understøtter robuste tekniske løsninger.
  • Teknisk implementering af NIS2-lovgivningen i samarbejde med den øvrige IT-afdeling.
  • Deltage i den videre forankring af vores IT-platforme, som Microsoft 365. Dette vil indebære udarbejdelse af procedurer og reviews af bl.a. arkitektur principper, samt udarbejdelse af risikovurderinger af tekniske løsningsforslag.
  • Understøtte informationssikkerhedsudvalget og den øvrige ledelse i at træffe de rigtige strategiske beslutninger på et faktabaseret grundlag.
  • Koordinering af- og deltagelse i beredskabsøvelser og håndtering af sikkerhedshændelser i samarbejde med relevante teams
  • Deltage i projekter, udviklingsinitiativer og ad hoc-opgaver.

Det er desuden vigtigt, at du har kendskab til moderne sikkerhedsteknologier og har erfaring med cloud-arkitektur i et sikkert setup.

Din profil
Der kan være mange indgange til at bestride stillingen som informationssikkerhedskonsulent i Aabenraa Kommune, så din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du må gerne have erfaring indenfor området og lysten til at udvide denne.

Vi forventer, at du er proaktiv, pragmatisk og løsningsorienteret i din opgavetilgang. Du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner. Vi ser gerne, at du arbejder struktureret og detaljeorienteret, ligesom vi forventer, at du er pligtopfyldende og er god til at sikre fremdrift i dine opgaver.

Det er vigtigt for os, at du kan samarbejde bredt og på tværs af vores organisation, da du får en bred samarbejdsflade herunder blandt andet tilsyn, revision, tekniske specialister, ledere, projektledere og andre informationssikkerhedsspecialister. Du skal derfor også kunne oversætte komplekse problemstillinger til alle niveauer i organisationen. Din evne til at samarbejde og kommunikere både i og udenfor IT-organisationen skal sikre at vi opnår de nødvendige succeser.

Hvem er vi?
Du vil blive en del af Aabenraa kommunes IT og Digitalisering afdeling, der er placeret i Staben. IT og Digitalisering består af 35 medarbejdere, fordelt på IT-Helpdesk, IT-Drift og IT-Digitalisering.

I Digitalisering får du 11 andre kollegaer, der arbejder med bl.a. robotteknologi, AI, ESDH, WEB, procesoptimering og kommunal infrastruktur. Vi har et godt og nært samarbejde både internt i teamet og på tværs af organisationen med en varieret dagligdag, hvor vi støtter hinanden og stiller krav til udvikling og fremdrift. Der arbejdes ofte med korte deadlines og der er ikke to dage, som er ens.

Vi vægter et godt samarbejde og sammenhold i teamet. Dette skal du naturligvis være med til at understøtte og bidrage til. Ligesom vi er klar til at tage godt imod dig og bidrage til din succesfulde opgaveløsning.

Vi tilbyder
  • en spændende og strategisk vigtig rolle med stor indflydelse på vores informationssikkerhedsarbejde
  • et tværfagligt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig udvikling og specialisering inden for informationssikkerhed
  • gode faglige netværk og faglig sparring
  • en organisation med fokus på digitalisering, stabil drift og sikkerhed

Vi tilbyder en grundig introduktion til vores organisation og opgaver. Du vil få en personlig buddy og løbende sparring for at sikre en god start i rollen.
Vi prioriterer faglig udvikling gennem deltagelse i netværk, konferencer og uddannelse. Vi har bl.a et godt samarbejde med de tre sønderjyske kommuner: Haderslev, Sønderborg og Tønder indenfor dette område.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest eller pr. 1 oktober 2025.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og løn er gældende efter uddannelsesrelevant overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-Digitaliseringsleder Majbrit Hammerich Hansen på tlf.: 2476 4664

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 20. August 2025.
Samtaler forventes gennemført i uge 35.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.