Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til aftenvagt på plejehjemmet Kirketoften i Løjt Kirkeby

Har du lyst til at bidrage til at støtte og hjælpe beboerne med at leve et godt og aktivt liv? Brænder du for at arbejde i et flerfagligt miljø? Og er du struktureret med ordenssans? Så er det måske netop dig, vi leder efter.

Om Kirketoften
Kirketoften er et lille hyggeligt plejehjem som består af 20 beboerlejligheder. Vi ser plejehjemmet som ét samlet hus hvorfor vi alle hjælper hinanden på kryds af erfaring og forskellige uddannelsesniveau.

Vi ønsker, at Kirketoften er et HJEM, hvor selvbestemmelse, værdighed og respekt er i højsæde. Vi rummer forskellighed samt tør udfordre hinanden i vores holdninger og værdier.

Vores motto er: Det er ikke dumt at spørge, men dumt ikke at spørge!

Om dig
Vi forventer, at du
  • er uddannet enten social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • er mødestabil
  • er fleksibel
  • har humor – når vi er glade bliver vores beboer glade
  • er god til at videreformidle
  • kan samarbejde med flere forskellige faggrupper
  • kan lide at blive fagligt udfordret både af beboere og kollegaer
  • ser en udfordring i at reflektere over det kendte, for at afprøve nye arbejdsmetoder

Vi tilbyder
  • en grundig oplæring uanset om du er nyuddannet eller har erfaring
  • en stilling hvor du i samarbejdet med øvrige kolleger får vores beboer til at trives
  • en stilling med gode muligheder for at øge din faglighed samtidig med, at arbejdet skal være sjovt

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Stillingen er 37 timer gennemsnitligt pr. uge, og vil hovedsagelig være i aftenvagter. Weekendvagter vil falde i ulige uger.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og ansættelse er betinget af, at den er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos driftsleder Sara Thams tlf.nr. 7376 8673, mail shtha@aabenraa.dk

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 19. august 2025.

Forventet samtaledato er den 25. august 2025. 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.