Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Bliv kvalitetsassistent i Team aften Rødekro – Hjemme- og Sygeplejen

Bliv kvalitetsassistent i Team aften Rødekro, Hjemme- og Sygeplejen Aabenraa kommune

Om jobbet
Vil du være med til at løfte kvaliteten i plejen – og gøre en reel forskel for både borgere og kollegaer i aftenvagten?
Team aften Rødekro, en del af distrikt aften nord, søger en engageret og fagligt stærk social- og sundhedsassistent til en stilling som kvalitetsassistent.
Du bliver den anden kvalitetsassistent i distriktet og får et tæt samarbejde med din kollega i Team aften Aabenraa. Sammen skal I sikre høj kvalitet i plejen, understøtte kollegaernes faglige udvikling og være med til at styrke det tværfaglige samarbejde – altid med borgerens trivsel og behov i centrum. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt med arbejdstid ca. kl. 15.00–23.00, inkl. weekendvagter hver 4. weekend. Tiltrædelse ønskes snarest, gerne senest den 1. oktober 2025.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at
  • sikre kvaliteten i den grundlæggende pleje og understøtte den rehabiliterende tilgang til borgerne
  • undervise, vejlede og supervisere nyansatte og fast personale i forhold til kompetenceprofiler
  • være rollemodel og støtte kollegaer i arbejdet med den rehabiliterende tilgang
  • sikre korrekt dokumentation i Nexus og opdaterede kompetencekort
  • planlægge og gennemføre audit og kvalitetsudvikling fx inden for medicinhåndtering og håndhygiejne
  • have ansvar for indberetning og opfølgning på utilsigtede hændelser (UTH) i samarbejde med distriktsleder
  • deltage i tværfagligt samarbejde om kvalitetssikring og udvikling
  • arbejde tæt sammen med den nuværende kvalitetsassistent for at sikre sammenhæng og høj kvalitet i hele aftendistriktet.

Vi søger dig, der
  • er autoriseret social- og sundhedsassistent, gerne med bred erfaring
  • har interesse for kvalitetsudvikling og undervisning
  • er kvalitetsorienteret, nysgerrig og kan omsætte data til udvikling
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner samt IT-kompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og samarbejde tæt med kollegaer og ledelse
  • ønsker at gøre en forskel for borgerne gennem kvalitet.

Vi tilbyder
  • grundig introduktion og oplæring
  • mulighed for faglig udvikling i en dynamisk organisation
  • et positivt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
  • variation i opgaver med ansvar og indflydelse
  • tæt samarbejde med den eksisterende kvalitetsassistent og øvrige faggrupper.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og lokale aftaler. Arbejdstiden er primært aftenvagter (15.00-23.00) med weekendvagter hver 4. weekend. Stillingen er 30-37 timer ugentligt.

Ansøgning
Send ansøgning, CV og bilag via linket senest den 17. august 2025. Samtaler afholdes den 21. august 2025.

Kontakt
Har du spørgsmål, kontakt da gerne distriktsleder Mette Kindt på mki@aabenraa.dk eller 21132255.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.