Vil du være med til at forme et hjem for borgere med komplekse behov? Drømmer du om et spændende, udfordrende og meningsfuldt job, hvor du er med til at forme både hverdagen og kulturen fra starten? Så er det måske dig, vi søger til det nyopstartede bosted Mejerihaven i Felsted ved Aabenraa.
Vi vokser med opgaven og har fået nye borgere i Mejerihaven – derfor søger vi en SSA eller SSH til vores engagerede team.
Om Bostedet MejerihavenMejerihaven er et specialiseret botilbud efter §108 til borgere med betydelige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og et udviklingsniveau svarende til 0–5 år. Bostedet åbnede 1. maj 2024 og huser fem borgere, der har behov for døgndækning med vågne nattevagter.
Vi arbejder tværfagligt med pædagoger, SOSU-assistenter og andre faggrupper – og har en fagkoordinator til at understøtte den daglige drift.
BorgergruppenBorgerne har behov for:
- Støtte til selvregistrering og selvregulering – herunder bevidsthed om egen krop og følelser
- Sam-regulering – de har brug for en nærværende person til at hjælpe med følelsesmæssig regulering
- Arousal-regulering – støtte til at håndtere indre spændingstilstande og skift i aktivitetsniveau
- Mentalisering – tæt støtte ved stress og overstimulering, som kan påvirke adfærden
- Struktureret hverdag med tæt støtte fra et personale.
Dine arbejdsopgaverDu bliver en vigtig del af et team, der sammen skaber et trygt og udviklende hjem for borgerne.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Individuel pædagogisk støtte i hverdagen
- Ledsagelse til fx læge, sygehus og tandlæge
- Samarbejde med pårørende, sagsbehandlere og værger
- Risikostyring, medicinhåndtering og forflytninger
- Personlig pleje og praktiske opgaver (rengøring, tøjvask m.m.)
- Daglig dokumentation i Nexus.
Om digVi forventer, at du fagligt
- har erfaring med, eller er villig til at lære kontrolleret mentalisering og reflekterer over både egne og borgeres mentale tilstande
- kan håndtere overstimulering og udadreagerende adfærd
- har styr på risikostyring, medicinhåndtering og forflytninger
- er tryg ved at dokumentere i fagsystemer.
Vi forventer, at du personligt
- arbejder struktureret og har fokus på relationsdannelse
- kommunikerer tydeligt, anerkendende og imødekommende
- har en legende og kreativ tilgang til det pædagogiske arbejde
- er klar til at være med til at lægge vejen, mens vi går den.
Vi tilbyder- en hverdag, der er alsidig, udviklende og til tider hektisk
- et stærkt kollegialt fællesskab med plads til humor og forskellighed
- fokus på læring, feedback og faglig udvikling
- en arbejdsplads, hvor borgerens trivsel og det gode liv er i centrum
- frihed under ansvar og mulighed for at præge både kultur og praksis.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er fast på 37 timer ugentligt med opstart den 1. oktober 2025.
Arbejdstid: Skiftende vagter (dag, aften, weekend og helligdage). Fast arbejde hver 2. weekend. Vagter mellem kl. 06.45–22.15
Løn- og ansættelsesvilkør efter gældende overenskomst med FOA
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Vil du vide mere?Kontakt os gerne:
- Afdelingsleder Allan Knudsgaard ak@aabenraa.dk eller på tlf. 29 61 13 84 (kl. 8–9)
- Fagkoordinator Mette N. Nissen mnkv@aabenraa.dk eller på tlf. 24 52 13 16 (kl. 8–9)
AnsøgningSend din ansøgning via linket senest torsdag den 21. august 2025.
Forventet indkaldelse mandag den 25. august eller tirsdag den 26 august 2025.
Samtaler afholdes torsdag den 28. august på Frueløkke 416A, 6200 Aabenraa
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.