Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Vi udvider trivselsindsatsen – nyoprettet stilling som lærer

Brænder du for at styrke fællesskabet og vejlede dine kolleger i at skabe gode rammer for alle elever? Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads med både spændende faglige udfordringer og stærkt samarbejde? Og tror du grundlæggende på, at eleverne gør det rigtige, når de kan? Så er det måske dig, vi søger.

Om jobbet
Du bliver en del af en af Aabenraa Kommunes største folkeskoler med 700 elever og omkring 120 medarbejdere. Vi ligger midt i byen med kort afstand til både skov og strand. Vi bestræber os på at skabe en rigtig god skole for eleverne og en god arbejdsplads for de ansatte.

På Kongehøjskolen vægter vi, at eleverne skal trives i og lære af det mangfoldige fællesskab, vi som skole repræsenterer.

Som lærer i trivselsteamet vil din primære opgave være at understøtte og vejlede lærere i, hvordan de bedst muligt skaber inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer med fokus på trivsel. Du kommer ikke til at have undervisning, men du får tæt kontakt med lærere og teams, og du vil indgå i fælles drøftelser, planlægning og refleksion over praksis.

Opgaverne kan fx være:
  • Observation i undervisningen med efterfølgende sparring
  • Deltagelse i co-teaching forløb – både korte og længerevarende – med fokus på faglig sparring og udvikling
  • Kollegial vejledning og støtte til håndtering af klasseledelse og gruppedynamik
  • Input til fællesskabsstyrkende aktiviteter og strukturer
  • Deltagelse i teammøder, netværk og tværfaglige indsatser
Du bliver en del af trivselsteamet, som i forvejen består af fem trivselsvejledere – og du vil indgå i tæt samarbejde med skolens ledelse, lærere, pædagoger og forældre.

Om dig
Vi forventer, at du er
  • Uddannet lærer med erfaring fra grundskolen og gerne med interesse for og viden om specialpædagogik og børns trivsel
  • En stærk samarbejdspartner, som trives med at vejlede kolleger og indgå i tværfaglige drøftelser
  • En tydelig og fleksibel kollega, som kan navigere i en hverdag med mange forskellige perspektiver og behov
  • En nysgerrig fagperson, der møder både elever og kolleger med respekt og åbenhed
  • En der tror på at både elever og voksne gør det rigtige, når de kan.

Vi tilbyder dig
  • En fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. november 2025
  • En spændende og meningsfuld arbejdsdag, hvor du kan gøre en reel forskel
  • En plads i et velfungerende trivselsteam med faglig sparring og samarbejde
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, udvikling og gode relationer
  • En mentorordning for nye kolleger
  • Fastlagt ekstern supervision i skoleåret 25/26.
Vi viser meget gerne skolen frem for interesserede ansøgere. Her har du mulighed for at møde ledelsen og høre nærmere om stillingen. Vi anbefaler, at du som minimum ringer og forhører dig om jobbet.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for Lokal Løn.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Der er tale om en nyoprettet fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. november 2025.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på tlf.: 7376 8350

Ansøgning:
Der er ansøgningsfrist den 7. september 2025, og vi forventer at afholde samtaler i uge 38.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag som Word eller PDF via linket.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.