Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Udviklingsorienteret by og landskabsplanlægger til Plan & Udvikling

Er du en ambitiøs og udviklingsorienteret planlægger, så tilbyder vi en stilling i en kommune, hvor ambitionerne er høje og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

I Aabenraa Kommune arbejder vi seriøst og nytænkende med planlægning for den grønne omstilling, herunder VE-anlæg og PtX. Udvikling af og planlægning for vores byer i alle skalaer er centralt for vores arbejde, og vi har stort fokus på at beskytte og udvikle vores særlige kulturelle bygningsarv. Alle opgaver løses i tætte samarbejder med kollegaer og med stor grad af interessentinddragelse.

Vi søger en kollega til at arbejde med lokalplanlægning generelt. VE.planlægning fylder meget i vores opgaveportefølje lige nu, men de projekter, du bliver tilknyttet, afhænger af din faglige profil, interesser og kompetencer.

Vi tilbyder
  • en stilling i et team på 17 personer med stort drive og et højt fagligt niveau
  • et udviklende og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor du får lov til at prøve dine evner af
  • en alsidig og tværfaglig hverdag. Vi har en uformel omgangstone og sparrer gerne og ofte med hinanden i løsningen af de mange forskelligartede opgaver på tværs af fagligheder.

Om dig
Vi forventer, at du
  • har en akademisk uddannelse, som for eksempel ingeniør, naturressourceforvalter, (landskabs)arkitekt, landinspektør eller geograf, hvor du har lært at håndtere de redskaber, der skal anvendes i planlægningsopgaverne
  • har flair og interesse for inddragelsesprocesser, borgerdialog og projektarbejde
  • kan kommunikere sikkert på dansk i skrift og tale, både til det politiske niveau og i mødet med borgere og andre interessenter
  • er i stand til at afveje forskelligartede interesser og har en dialogbaseret tilgang til opgaveløsningen. Det gælder både i dialogen med kollegaer, borgere, bygherrer og deres rådgivere
  • er en god kollega, der bidrager positivt til en arbejdsplads med kompetente, engagerede og lattermilde kolleger
  • magter at tilgå opgaverne strategisk, systematisk, organiseret og være ansvarlig, samtidig med at du skaber fremdrift i projekter.
Generelt fordrer stillingen, at du kan håndtere flere opgaver med stor kompleksitet på én gang.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med udgangspunkt i dine faglige kompetencer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1.september 2025
Arbejdsstedet er Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Lene Nebel (lne@aabenraa.dk) tlf.: 2443 5658 eller afdelingschef Bo Riis Duun (brd@aabenraa.dk) tlf. 5131 9257.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket, senest den 16. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler den 20. og 23. juni 2025.
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.