Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Stubbæk Skole søger musik- og dansklærer

Er du læreruddannet, og brænder du for at undervise i musik og dansk? Kan man mærke i din undervisning, at du er en engagereret og faglig kompetent lærer? Vil du være med til at sikre den fortsatte udvikling af en god skole og være medskaber af en god hverdag for vores 317 elever, deres forældre og kollegaer? Så er det måske netop dig vi står og mangler.

Vi søger en, der kan undervise i musik på mellemtrinnet og brænder for musik på valghold. En der kan undervise i dansk på mellemtrinnet, hvor der vil være et tæt samarbejde med en kollega, i en klasselærerfunktion og parallellagte timer sammen på årgangen. Måske kan du også byde ind med andre fag, evt. tysk?

Om Stubbæk Skole
Stubbæk Skole er placeret i et aktivt lokalsamfund lige uden for Aabenraa og har særdeles gode og velholdte faciliteter både inde og ude.
Vores skole er en velfungerende, mellemstor skole, hvor trivsel, faglige kompetencer og tydelige værdier vægtes højt. Skolen har et stærkt fundament og er et samlingspunkt for flere mindre bysamfund nær Aabenraa by. Vi nyder godt af, at vi som skole har et godt ry, og derfor oftest vælges til. Vi har gode ressourcer, og i de fleste af lektionerne er der to voksne i klassen.

Skolen har 0.- 9. klasse i ét til to spor, SFO og SFO2 og rummer 317 elever. Til at varetage undervisning og aktiviteter med vores elever er vi 42 pædagogiske medarbejdere foruden teknisk/administrativt personale og ledelsesteamet.

På Stubbæk Skole er der en stabil og dygtig medarbejderstab, hvor erfaring og nytænkning går hånd i hånd. Med frihed under ansvar bidrager det pædagogiske personale med deres forskellige kompetencer i en positiv ånd. Hos os er vi ambitiøse på elevernes vegne og går gerne den ekstra mil for vores elever.

Om dig
Vi søger en fagligt stærk og engageret musiklærer, der også brænder for dansk på mellemtrinnet.

Vi forventer, at du 
  • kan skabe motivation og arbejdsglæde og du er kreativ og løsningsorienteret.
  • kan se værdien i et ligeværdigt, tæt og forpligtende samarbejde.
  • finder det relevant at have fokus på det gode fællesskab i klassen.
  • vil arbejde med, at alle elever møder passende udfordringer både fagligt og socialt.
  • er tydelig og omsorgsfuld og har blik for elevernes forskelligheder.
  • finder et tæt samarbejde med elevernes forældre naturligt og relevant.
  • er positiv og med til at skabe god stemning blandt elever og kolleger.

Vi tilbyder
Hvis du bliver vores nye lærer, kommer du til at arbejde på en skole,
  • hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vi arbejder ofte i duoer.
  • som ud fra et ressourceperspektiv har fokus på kerneopgaven
  • med fokus på elevers og medarbejderes trivsel
  • der prioriterer samarbejdet mellem skole og hjem højt
  • med en engageret og arbejdsom skolebestyrelse og forældregruppe
  • hvor der er en god stemning, og hvor der er plads til alle.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastlægges efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse 1. august 2025

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Vil du vide mere?
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte skoleleder Morten Kier Asmussen, tlf. 2493 2504 for at høre mere om jobbet.
Vi bor på Stubbæk Skolegade 3, 6200 Aabenraa. Tlf.: 73768500.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er onsdag d. 11. juni.
Samtalen finder sted onsdag 18. juni i tidsrummet 17 - 21.

 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.