Sundhedsplejen i Aabenraa Kommune står et godt sted, hvor det tværgående samarbejde er stærkt, og hvor nye metoder og tilbud til børn og familier implementeres løbende. Vil du være med til at fortsætte den gode udvikling i Sundhedsplejen i Aabenraa Kommune?
Er du løsningsorienteret, en god kommunikator, og vil du stå i spidsen for engagerede, fagligt specialiserede medarbejdere med et stærkt fokus på kerneopgaven? Kan du i tanke og handling støtte op om det samarbejde, der styrker alle børn og familiers sundhed og mestring? Kan du svare ja, er du måske den nye leder af Sundhedsplejen i Aabenraa Kommune.
Vi har politisk opbakning til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, og Sundhedsplejen har en central rolle i at gå forrest i denne udvikling. Vi er stolte over Sundhedsplejens faglighed, og vi har nye projekter og udviklingstiltag i støbeskeen. Vi søger en leder, der er visionær. Samtidig skal du være en god organisator med administrative evner og fokus på den daglige drift.
Vores ambitionsniveau er højt:
- Vi vil bidrage til at sikre, at nyfødte og deres familier kommer godt fra start.
- Vi vil bidrage til, at familierne kan mestre deres hverdag.
- Vi vil bidrage til, at skolebørnene i kommunen trives, træffer sunde valg og indgår i det gode læringsmiljø.
- Vi vil understøtte kommunens samlede ambition om at skabe det gode liv for borgerne.
- Vi vil arbejde med metodeudvikling og udnytte mulighederne for at gøre Sundhedsplejen til en central spiller i det nære sundhedsvæsen.
Opgaver Selvfølgelig har du i den første periode brug for at lære Sundhedsplejens opgaver og medarbejdere at kende samt danne dig et overblik. Derefter ligger der nogle konkrete opgaver forude, og det forventes, at du har særlig fokus på at:
- indgå i samarbejdet med bl.a. Tidlig Forebyggelse og Socialpsykiatrien om projektet GIV – Generationer i Vækst, hvor man i Aabenraa Kommune afprøver forskellige tiltag for at øge børns chancelighed ved at yde en særlig indsats i familier, hvor der findes flere risikofaktorer og arbejde videre med Sundhedsplejens indsats i forskningsprojektet VÆKST
- implementere de forandringer i Sundhedsplejens praksis, som vi i fællesskab finder ud af, er nødvendige, for at kunne leve op til den nye Vejledning for forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, som bl.a. lægger op til en højere grad af differentiering af tilbuddene
- fortsætte det arbejde, der er sat i gang på baggrund af Trivselsundersøgelsen 2024, hvor vi i Sundhedsplejen har valgt at fokusere på et passende arbejdstempo i løbet af dagen, gensidig tillid mellem medarbejdere og en oplevelse af retfærdighed på arbejdspladsen.
Læs mere om Sundhedsplejen, opgaverne, ansættelsesprocessen med mere i
job- og kompetenceprofilen.
Hvem er du?Af uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer forventer vi, at du har
- en uddannelse som sundhedsplejerske eller en relevant sundhedsfaglig uddannelse eller en børne-familie-faglig baggrund
- erfaring med børne-/unge-/familie-området
- erfaring med ledelse og meget gerne en lederuddannelse eller lysten til at gennemføre én.
Det er ikke sikkert, at du kan sige ja til alle tre punkter, men søg alligevel og fortæl os, hvorfor vi skal vælge dig som vores nye leder.
Det vil desuden være en fordel for at lykkes i stillingen, at du har indsigt i arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner, og at du har lyst til det videre arbejde på det område.
I forhold til dine personlige kompetencer lægger vi vægt på, at du har
- et anerkendende menneskesyn
- personligt drive og handlekraft
- overblik og kritisk sans
- lyst til at tage ansvar
- kreativitet og
- humor og en afslappet omgangsform.
Dine personlige kvalifikationer skal du bruge til at drive udviklingsopgaver og det tværgående samarbejde, men samtidig skal du kunne sikre den daglige drift for fagligt velfunderede og selvtilrettelæggende medarbejdere. Det indbefatter f.eks. at:
- sikre den tværgående sammenhæng i de forskellige teams, bl.a. via deltagelse i teammøder
- have overblik over ressourcefordeling imellem og indenfor de enkelte teams
- være ansvarlig for personalemøder med MED-status
- være sparringspartner for sundhedsplejerskerne i fagligt udfordrende situationer
- støtte op om Sundhedsplejens forskellige specialfunktioner
- varetage det økonomiske ledelsestilsyn og
- andre administrative ledelsesopgaver.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen besættes på overenskomstvilkår efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Lederen er ansat uden øverste arbejdstid, men udgangspunktet for den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Sundhedsplejen har kontor på Bjerggade 4E i Aabenraa.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
AnsøgningSend din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest 6. juni 2025. Samtaler bliver afholdt mandag den 16. juni 2025 (første runde) og mandag den 23. juni 2025 (anden runde). For ansøgere, der går videre til anden runde udarbejder Personaleafdelingen i Aabenraa Kommune en personprofil på baggrund af et spørgeskema og en personlig samtale. Forventet tiltrædelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysningerAlle interesserede er velkomne til at kontakte konstitueret centerleder Anna Marie Bie Lundgaard på telefon 2130 4830 eller mail amlu@aabenraa.dk eller sundhedsplejerskernes tillidsrepræsentant Lene W. Petersen på telefon 2328 5774 med spørgsmål til stillingen.
Du kan også besøge Sundhedsplejens sider på
www.aabenraa.dk og vores profil på
Facebook for yderligere oplysninger.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.