Brænder du for at styrke borgernes mestringsevne og selvhjulpenhed? Er du klar til alsidige opgaver og at gøre en forskel for voksne med autisme og funktionsnedsættelser? Så er du måske vores nye medarbejder på Skovbogård i Rødekro.
Om SkovbogårdSkovbogård er et aktivitets- og samværstilbud under Autismecenter Syd med 35 borgerpladser fordelt på to matrikler i Aabenraa og Rødekro.
Borgerne har varierende forstyrrelser inden for autismespektret og andre funktionsnedsættelser samt mental retardering. Herunder har en del af borgerne tillægshandicaps i form af bl.a. epilepsi, psykiatrisk overbygning og delvise lammelser.
Vi arbejder med en anerkendende, rehabiliterende og sundhedsfaglig tilgang.
Lidt om dig og dine kvalifikationerDu er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller har en anden relevant uddannelse med pædagogisk erfaring. Du kan nikke genkendende til, at du er i stand til at formidle metoder og tilgange samt sikre og kvalificere den faglige dokumentation, ligesom du kan prioritere, udvælge, tilrettelægge, udføre og evaluere metoder og tilgange i både kendte og komplekse problemstillinger.
Derudover leder vi efter en medarbejder, der kan nikke genkendende til følgende:
- Du kan løse komplekse opgaver i samarbejde med kollegaer og kan videreformidle din faglige viden til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Du ønsker at bruge dine personlige og faglige kompetencer i samarbejde med kolleger for at sikre borgernes trivsel og udvikling. Dette indebærer, at du kommunikerer anerkendende, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback samt dokumenterer din faglige praksis både mundtligt og skriftligt.
- Du har en veludviklet refleksionsevne, som aktivt styrer din egen praksis, og du bidrager konstruktivt i samarbejdet med både borgere og kollegaer.
- Du værdsætter og bidrager positivt til vores arbejdsmiljø.
- Du har lyst til at deltage i det tværgående samarbejde i hele Autismecenter Syd.
- Du kan arbejde i et felt, hvor alternativ og udadrettet adfærd kan forekomme.
Vi tilbyder dig- et fagligt udviklingsmiljø, hvor fejl ses som læringsmuligheder.
- en central rolle som en af tre nøgleaktører i et team, med mulighed for at præge kerneopgaven.
- at blive en del af et engageret og vidende personale, der værdsætter din nye viden og input.
- et grundigt on-boarding forløb for oplæring i det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde på Skovbogård.
- et arbejdsmiljø baseret på nysgerrighed og psykologisk tryghed, med omsorg, støtte og supervision.
- et godt arbejdsfællesskab med fokus på fælles forståelse af kerneopgaven og samarbejde.
- en arbejdstidsplanlægger, der balancerer arbejdsplanen med individuelle ønsker for en harmonisk work/life balance.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra 1. august 2025 eller snarest muligt efter aftale.
Arbejdstiden er primært dagvagter i tidsrummet mellem kl. ca. 8:00 – 16:00.
Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Vi gør opmærksom på, at Aabenraa Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysningerDu er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Marie Valentin på mail memva@aabenraa.dk eller tlf. 24969957, hvis du har spørgsmål til arbejdstiden og dennes placering eller andet.
Du kan læse mere om os på
Velkommen til Autismecenter Syd , og du kan også se vores
video.
AnsøgningAnsøgningsfristen er 2. juni 2025. Send din ansøgning via linket.
Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 16. juni 2025.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.