Gå til sidens indhold

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune

Social- Og Sundhedsassistenter til kommunal Hjemme- og Sygepleje Distrikt Rødekro Øst og Rødekro Vest

Er du uddannet Social- gg sundhedsassistenter og med en høj faglig stolthed? Har du lyst til at arbejde tværfagligt? Og har du mod på at bruge alle dine kompetencer til at udvikle Hjemme- og Sygeplejen? Hvis du kan sige ja, så er du måske vores nye kollega. 

Vi søger 2 uddannede social- og sundhedsassistenter med start den 1. januar 2024 til fast dagvagt i Hjemme- og Sygeplejen i distrikterne Rødekro Øst og Rødekro Vest. 

Om os 
I vores arbejde tager vi udgangspunkt i visionen Vi skaber Hjemme- og sygepleje med menneskelig respekt, sammenhæng og høj faglighed. 

Vores ambition er, at Hjemme- og Sygeplejen leverer høj faglig kvalitet i både de sygeplejefaglige indsatser og i indsatserne efter serviceloven. Derudover indtager vi en nøgleposition i det rehabiliterende arbejde sammen med vores samarbejdspartnere på tværs af forskellige fagligheder

Om jobbet 
Du vil blive en del af en organisering, der opstod i foråret 2024, efter sammenlægning af hjemmeplejen og sygeplejen. Vi er derfor to distrikter i fortsat udvikling og vi vil gerne have dig med på rejsen.

Vores organisering tager udgangspunkt i tværfaglighed, der udleves via tavlemøder og fælles teammøder på ugentlig basis. Som Social- og Sundhedsassistent hos os vil du få et ansvar svarende til de kompetencer du har og de kompetencer vi ønsker du tillærer dig i forhold til at sikre høj faglighed, sparring og en god feedback kultur.

Du vil være en del af den daglige drift ude hos borgerne og forventes at deltage i weekenddækningen hver 2. weekend. Arbejdstiden er udelukkende i dagvagt.

Vi forventer, at du har
  • en uddannelse som Social- og sundhedsassistent
  • kendskab til sundhedsfaglig dokumentation og betydningen heraf
  • lyst til benytte og udvikle din faglighed i samspil med kollegaer.

I de personlige kompetencer, er vi på udkig efter dig, der 
  • tænker på mennesket som en helhed
  • trives i at arbejde med komplekse borgerforløb 
  • kan lide at tilegne sig og bidrage med ny viden
  • vil være sparringspartner og rollemodel for kolleger og borgere
  • kan være rollemodel og vejlede borgerne i forhold til den rehabiliterende tilgang

Er ovenstående noget for dig, kan vi til gengæld tilbyde dig
  • indflydelse på personlig og faglig udvikling i vores organisation
  • positive kollegaer, hvor humor og fællesskab vægtes højt
  • mulighed for udvikling og udnyttelse af din viden, kompetencer og erfaringer
  • en stilling med ansvar og selvstændighed samt med stor variation i arbejdsopgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst.

Timetal er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er fleksible i forhold til dette. Du skal påregne at arbejde hver anden weekend.

Stillingerne er med mødested Nygade 23 C i Aabenraa.

Tiltrædelse senest d.1.januar 2025. 

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Distriktsleder Marianne Bøllund Raeder, Rødekro Øst på telefonnr. 21 19 89 12 eller pr. mail mvr@Aabenraa.dk eller Distriktsleder Charlotte Mikaelsen, Rødekro Vest på telefonnr. 21 17 43 70 eller pr. Mail: cmik@aabenraa.dk.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 15.november 2024  Send din ansøgning via linket.

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.