Hvis en alsidig hverdag med både store og små brolægger opgaver lige er dig, så søger vi nye kollegaer. Vi søger to nye brolæggere og hvis I allerede er et sjak, der gerne vil videre sammen, er der her en rigtig god mulighed.
Om jobbet
Du/I bliver en del af et brolæggerteam med 4 kollegaer. Jeres opgaver er primært at omlægge/oprette eksisterende fortove til nye. Det kan f.eks. være inden nyt asfalt-slidlag, hvor også kantstenen skal hæves eller udskiftes. Du vil også få opgaver med vedligeholdelse og med nye anlæg, blandt andet i Skive gågades flotte granit sten og på Big Blue banesti, hvor belægningen er udført i teglklinker.
I vinterhalvåret 15. oktober – 15 april vil du/I blive en del af vintertjenesten med glatførebekæmpelse og snerydning af stier og veje i Skive Kommune.
Hvem er vi?
Park & Vej skaber rammerne for at Skive kommunes borgere og gæster har grønne bynære områder, hvor plejen af naturen er afstemt til områdets brug og biodiversitet. Vi skaber sikkerhed og fremkommelighed for de gående, cyklende og kørende trafikanter på veje og stier både sommer og vinter. Vores værksted er en vigtig brik i alle opgaver - vores maskiner og materiel er afgørende for en sikker drift og i den igangværende grønne omstilling af Park & Vej til glæde for både klimaet og arbejdsmiljøet. Vi løser vores opgaver med udgangspunkt fra Gyrovej 5, Skive. Vi har højt til loftet og er kendetegnet ved rummelighed, frihed under ansvar
, engagement og et godt arbejdsmiljø.
Du/I har
- Erfaring indenfor brolægger faget
- Evne til planlægning af eget arbejde og kan overskue flere opgaver samtidigt
- Evne til at arbejde både selvstændigt og sammen med andre
- En positiv indstilling, er fleksible og er engagerede
- Kørekort til mindst kat. B og gerne BE/C
Vi tilbyder
- Høj grad af medindflydelse i det daglige arbejde.
- Gode muligheder for efteruddannelse.
- En arbejdsplads, hvor ejerskab og selvstændighed er en stor del af hverdagen.
- Fast arbejdstid mandag-torsdag kl. 7.00-15.40 og fredag kl. 7.00-12.20.
- En fast stilling på 37 timer/ugentligt og ordnede forhold med god løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst med 3F.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål kan du kontakte vejformand Thomas B. Vendelbo på telefon 21 80 28 49.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler indtil de rette kandidater er fundet. Hvis I er et sjak, der søger sammen, så kan I skrive en ansøgning sammen.
Søg stillingen via linket 'Søg stillingen'.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.