Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

Sygeplejerske til plejeboligenheden i område 1

Pleje & Omsorg – Skive Kommune

Vil du være med til at skabe fremtidens ældrepleje med afsæt i den nye ældrelov, hvor helhedspleje, selvbestemmelse og livskvalitet er i centrum?
Vi søger en sygeplejerske, der brænder for faglig kvalitet, klinisk beslutningstagen, tværfagligt samarbejde og relationen til borgerne.

Du bliver en del af et stærkt sygeplejefagligt fællesskab, der dækker Durup Plejecenter, Jebjerg Plejecenter, Selde Plejecenter, Glyngøre Plejecenter, Roslev Plejecenter og Breumgaard Plejecenter. Du vil skulle fungere som tværgående i hele området, med primær tilknytning til Roslev Plejecenter grundet spl. Kollega på uddannelse det første år.

I Område 1 arbejder vi i mindre sygeplejefaglige enheder, hvor tæt sparring, videndeling og kollegial støtte er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen, og hos os står du aldrig alene med de komplekse sygeplejefaglige opgaver.

Vi tilbyder

  • Et stærkt sygeplejefagligt fællesskab
  • Tæt sparring med engagerede sygeplejerskekolleger
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling
  • Selvstændighed og indflydelse i opgaveløsningen
  • Weekendvagt hver 6. weekend
  • En arbejdsplads med plads til både faglighed, humor og godt kollegaskab

Vi søger dig, som

  • Trives med at være kliniks beslutningstager
  • Har interesse for ældreområdet og komplekse borgerforløb
  • Bidrager positivt til fællesskabet og deler din faglighed med andre
  • Trives med ansvar og samarbejde
  • Har kørekort, da Område 1 består af seks plejecentre, og vi hjælper hinanden på tværs

Hos os tager vi vores faglighed alvorligt – men vi ved også, at en god arbejdsdag bliver endnu bedre med hjælpsomme kolleger, godt humør og en frisk kop kaffe.

Vi tilbyder løbende kurser og kompetenceudvikling, så du kan udvikle dine faglige kompetencer og være med til at forme fremtidens ældrepleje.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig.

Stilling

Fast stilling på op til 37 timer ugentligt – eller lad os tage en snak om dine ønsker og muligheder.

Ansættelse

Pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Ved spørgsmål

Du er meget velkomment til at kontakte
Områdeleder Lone Saaby på telefon 31 96 81 57 eller lsaa@skivekommune.dk
Områdeleder Anne Mette L. Sørensen på telefon 20 34 30 07 eller amls@skivekommune.dk

 

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.