Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

Sygeplejerske til Hjemmesygeplejen Skive/Højslev

– hvor faglighed, fællesskab og frisk luft går hånd i hånd.

Ønsker du et job, hvor din faglighed gør en reel forskel, og hvor du hver dag møder borgere i meningsfulde og ofte komplekse forløb i deres eget hjem?
Så er du måske vores nye kollega i Hjemmesygeplejen Skive/Højslev.

Vi arbejder rehabiliterende med borgerens ressourcer i centrum og møder mennesker i alle aldre med vidt forskellige sygeplejefaglige behov. Her varetager du både akutte opgaver, længerevarende forløb og alt det midt imellem.

Hvad tilbyder vi dig?

  • En grundig introduktion, tæt sparring og en fast mentor
  • Et stærkt fællesskab, hvor humor er en del af uniformen
  • Høj grad af medindflydelse og frihed under ansvar
  • En alsidig hverdag med både akutte og komplekse sygeplejeopgaver
  • Løbende kompetenceudvikling, kurser og mulighed for borgernær uddannelse (1-årigt forløb)
  • Tværfagligt samarbejde i borgernære teams
  • Indflydelse på vagtplanen – vi ønsker i Loop
  • Adgang til både biler og elcykler – de sidste bliver hurtigt en fast makker i hverdagen

Om jobbet

Vi ønsker en kollega i dag- og aftenvagt med en ugentlig arbejdstid på 37 timer – ellers lad os tage snakken når vi ses.
Stillingen indebærer forventeligt ca. 4-8 aftenvagter over en 6‑ugers periode. Ved overvejende interesse for aften er der mulighed for en dialog om vagtfordelingen.

Der indgår weekendarbejde hver 4. weekend i et fast rul.

Ligeledes indgår arbejde jule- og nytårsaften i et fast rul, hvilket betyder, at du har vagt én af disse skiftevis ca. hvert 6. år.

Du bliver en del af et team, der dækker både land og by, så du skal kunne trives med frisk luft og have lyst til at cykle – vi stiller naturligvis elcykel til rådighed.

Kørekort er nødvendigt, da nogle ruter køres i bil.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være

  • Sygepleje til borgere med kroniske og komplekse sygdomsforløb
  • Terminal pleje
  • Akutte opgaver
  • Indsats hos psykisk sårbare og socialt udsatte borgere
  • Anlæggelse af kateter
  • IV-behandlinger
  • IM injektioner
  • Sårbehandling og kompressionsbehandling
  • Tværfaglige borgermøder og daglige triagering

Kort sagt her får du en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du i høj grad får mulighed for at bringe din faglighed i spil.

Vi søger dig, der

  • er uddannet sygeplejerske – erfaring er en fordel, men ikke et krav
  • arbejder selvstændigt, tager ansvar og bevarer overblikket
  • trives i samarbejde med andre faggrupper, læger, den sekundære sektor og kolleger
  • møder borgere og kollegaer med respekt, engagement og godt humør
  • arbejder rehabiliterende og med borgerens ønsker i centrum
  • er fleksibel, empatisk og god til at skabe tryghed
  • ser IT som en ven – eller i det mindste en bekendt, du er villig til at lære at kende

Vi arbejder hver dag for at støtte borgeren i at leve et selvstændigt, aktivt og meningsfuldt liv – hele vejen gennem livet.
Det står vi ved.

Samtidig tror vi på, at faglig sparring, trivsel og et godt grin er lige så vigtige ingredienser i en god arbejdsdag.

Vil du med på holdet?

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag og vi indkalder dig til samtale.

Fortæl os i en kort ansøgning, hvem du er som sygeplejerske, hvad der motiverer dig, og hvorfor netop denne stilling har din interesse. Derudover bedes du vedlægge dit CV.

Er du af den ”gamle skole” og syntes det at skrive en ansøgning ikke er så lige til, så tag dit CV i hånden og kom til drop-in samtale onsdag den 3. juni i tidsrummet kl. 16.00 – 17.30. Her får du mulighed for både at møde leder og TR og høre mere om stillingen og vores arbejdsplads. Passer tidspunktet ikke, så kontakt os og vi aftaler andet tidspunkt.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at finde ud af, om du skal være vores næste gode kollega i Hjemmesygeplejen Skive/Højslev.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 21. juni 2026 kl. 23.59
Samtaler: Afholdes løbende
Tiltrædelse: så hurtigt som muligt, men vi venter også gerne på den rette.
Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, og sportsforeningen og en feriefond.

Har du spørgsmål

eller ønsker du at vide mere, så er du velkommen til at kontakte områdeleder for sygeplejerskerne Charlotte Andersen på telefon 24 87 80 39 eller TR Mia Kanstrup på telefon 20 92 93 90.

 

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.