Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

Pædagogmedhjælper til Vuggestuen Tusindfryd

Glæd dig til hverdagens små og store oplevelser

Hos Vuggestuen Tusindfryd i Troldehaven venter 12 livsglade børn og et engageret team, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for udvikling og trivsel. Her bliver du en del af et aktivt fællesskab tæt på både natur og by, hvor nærvær, leg og frihed til at udvikle præger dagen.

Hvem er du?

Vi ser dig som en omsorgsfuld og engageret pædagogmedhjælper, der har erfaring med de mindste børn og et brændende ønske om at være med til at skabe et trygt og udviklende miljø. Du går til opgaverne med nysgerrighed og humor, og du formår både at bevare overblikket og se den enkelte i en omskiftelig hverdag. Dit blik for relationer og din anerkendende tilgang gør, at du hurtigt skaber tillid hos både børn, forældre og kollegaer. Du er fleksibel, ansvarsbevidst og bidrager positivt – både til børnefællesskabet og det kollegiale samarbejde, ikke bare i vuggestuen, men i hele institutionen Troldehusene.

Dine opgaver i hverdagen

Du kommer til at indgå i det daglige arbejde med børnene, hvor fokus er på at skabe gode lege- og læringsmiljøer både ude og inde. Arbejdet indebærer blandt andet tilrettelæggelse af aktiviteter og rutiner med udgangspunkt i børnenes behov, og du får mulighed for, sammen med kollegaer, at præge hverdagens indhold. Vi lægger vægt på at komme ud i lokalområdet og bruge både naturen og nærområdets muligheder – ikke mindst via vores ladcykel, som gør det let at tage på små eventyr ud af huset. I samarbejde med forældrene og det øvrige personale arbejder du løbende med at styrke børnenes deltagelsesmuligheder og trivsel og sikrer, at alle føler sig set og hørt.

Hvad vi giver dig

Hos os får du en arbejdsplads, der er præget af relations arbejde, fagligt engagement og indflydelse. Vi har et tæt, anerkendende samarbejde i teamet og værdsætter nye idéer og initiativer. Hverdagen er præget af humor, hjælpsomhed og åbenhed mellem både børn, forældre og kollegaer. Du kan se frem til at arbejde med en aldersgruppe, hvor dagene aldrig er ens, og der altid er brug for lige netop din omsorg og dit nærvær.

Kontakt og praktisk information

Troldehaven og Troldegården er 2 selvstændige enheder som tilsammen hedder Troldehusene og har fælles områdeledelse.

Hvis du er nysgerrig eller har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Lone Hauge på telefon 24 80 53 71. Vi tager gerne en uformel samtale og giver dig et indblik i hverdagen i Troldehusene.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Du kan læse mere om Troldehusene her

Ansøgningsfrist

Den 15. maj 2026.

Ansættelsesdato

1. august 2026.

Samtaler

Tirsdag den 26. maj fra kl. 16.00.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.