Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

Faglig leder til Budget og Analyse

Har du sort bælte i økonomi og talent for faglig udvikling?


Du har måske et godt job i dag – men det behøver ikke forhindre dig i at overveje nye muligheder. For hos os sker der noget særligt. I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi sat kursen mod udvikling af fremtidens økonomistyring og leder efter en dygtig og engageret faglig leder til Budget & Analyse, der vil være med til at drive udviklingen videre og spille en nøglerolle i udviklingen af fremtidens økonomistyring.

Vi leder efter dig, der både kan regne den ud og sætte retningen. Dig, der ikke kun ser økonomi som tal, men som et værktøj til at træffe bedre beslutninger, skabe retning og styrke kvaliteten.

Hos os får du muligheden for at forme økonomistyringen i Skive Kommunes største forvaltning – og gøre det i et miljø, hvor der er højt til loftet, stærk faglighed og plads til både mennesker og ambitioner.

Du bliver et fagligt fyrtårn, der binder analyse, drift, strategi og ledelsesinformation sammen. Du kan skabe ro, retning og fremdrift i en hverdag med mange snitflader.

En central rolle i vores økonomistyring

Som faglig leder får du stor indflydelse på, hvordan vi udvikler og styrker vores økonomistyring de kommende år. Du bliver en nøglespiller i at omsætte strategi til praksis og sikre, at styringen understøtter både driften, udviklingen og de politiske beslutninger.
Lederen for Budget & Analyse indgår sammen med lederen for Regnskab i et ledelsesteam med reference til sekretariatschefen. Sekretariatschefen har personaleansvaret for de to faglige ledere samt medarbejderne i Budget & Analyse og Regnskab. Dit kommende team varetager den overordnede økonomistyring på vores fagområder: Social, Sundhed & Psykiatri, Pleje & Omsorg og Arbejdsmarked.

Du vil sammen med medarbejderne have ansvar for både drift og udvikling af økonomistyringen og spille en aktiv rolle i udviklingen af ledelsesinformation og analyser, der styrker det økonomiske styringsgrundlag.

Som faglig leder for Budget & Analyse bliver du garant for, at vi leverer det bedst mulige økonomiske beslutningsgrundlag til både politisk og administrativ ledelse, og dermed også en vigtig sparringspartner for fagchefer og direktøren i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Du vil, sammen med medarbejderne være ansvarlig for den fortsatte drift og udvikling af vores økonomistyring og samtidig få en aktiv rolle i udviklingen af ledelsesinformation og analyser, der kan kvalificere teamets arbejde.
Der er mange snitflader, især mellem Regnskab samt Budget & Analyse, og vi ved, at vi er hinandens forudsætninger for at lykkes. Det betyder, at du, som faglig leder skal være parat til at tage et fælles ejerskab for opgaverne sammen med den øvrige ledelse. Som faglig leder af Budget & Analyse skal du stå i spidsen for at sikre, at der ud fra et økonomisk perspektiv gives det bedst mulige grundlag til den politiske og administrative ledelse for at træffe kvalificerede beslutninger. Du bliver dermed en vigtig sparringspartner for ledere, fagchefer og direktøren for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Dine kompetencer og kvalifikationer

Du behøver ikke have 100 års erfaring som faglig leder for en budgetafdeling, men du skal have stærke økonomiske kompetencer, talent for faglig ledelse og lyst til at udvikle både opgaver og mennesker. Det vigtigste er, at du kan lykkes sammen med dit team og bidrage til den fortsatte udvikling af vores økonomistyring.

Vi har gjort os nogle tanker om, hvad du med fordel kan byde ind med. Hvis du kan genkende dig selv i det meste af nedenstående, er vi allerede godt på vej
  • Du kan være med til at sætte og lede den strategiske retning for økonomistyring, analyser og ledelsesinformation.
  • Du evner at omsætte mål og strategier til konkret praksis.
  • Du skaber en god balance mellem sikker drift og rum til udvikling.
  • Du er en faglig leder, der er tillidsskabende, motiverende og resultatorienteret.
  • Du trives i samarbejdet på tværs og kan koordinere og skabe sammenhæng mellem mange aktører og fagligheder.

Vi tilbyder

Til gengæld giver vi dig en stilling med mange kvaliteter og stort handlerum
  • En unik mulighed for at præge udviklingen af fremtidens økonomistyring i Skive Kommunes største forvaltning.
  • Et stærkt fagligt miljø, højt til loftet og en hverdag, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
  • Stor selvstændighed i opgaveløsningen og rig mulighed for at påvirke indholdet i stillingen.
  • En bred kontaktflade i hele organisationen og et tæt samarbejde med forvaltningens ledelse.
  • En ledergruppe, hvor vi prioriterer samarbejde, fælles retning og åben dialog.

Hvis du vil være med til at skabe en økonomistyring, der både er robust, gennemtænkt og fremadrettet, så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Hos os får du indflydelse, ansvar og en hverdag, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.

Arbejdsstedet er Rådhuset, Torvegade 10, 7800 Skive.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Charlotte Ben Mabrouk på telefon 22 49 81 96.

skive.dk/ansat kan du læse om kommunens personalepolitik, værdigrundlag og ledelsesgrundlag.

Ansøgningsfrist

Søndag den. 15. marts 2026 kl. 23.59.

Udvælgelse sker umiddelbart efter fristen, og vi forventer at afholde samtaler torsdag den 19. eller fredag den 20. marts 2026.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj eller snarest muligt.


 

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.