Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

SSH til Hjemmeplejen Skive/Højslev Område Midt

Social- og sundhedshjælper:
I Hjemmeplejen Skive-Højslev (Område Midt) søger vi en SSH til vores faste teams, der vil bruge sin faglighed til at skabe reel livsglæde og sammenhæng.

Om jobbet

Vi er i fuld gang med at implementere den nye ældrelov. For dig betyder det en hverdag med større fagligt råderum og mindre minutstyring. Du bliver en del af et fast, tværfagligt team, hvor vi arbejder forebyggende og rehabiliterende for at støtte borgeren ressourcer og hverdagsliv

Dine primære opgaver

  • Helhedspleje: Du tænker pleje, praktisk hjælp og rehabilitering sammen, så borgeren oplever tryghed, nærvær og kontinuitet.
  • Borgernær visitation: Du og dit team justerer løbende indsatsen direkte hos borgeren, når behovene ændrer sig.
  • Observationer: Du varetager tidlig opsporing (TRIAGE) af borgerens helbredstilstand og rapportere forandringer til SOSU-assistenten eller sygeplejersken.
  • Relationsarbejde: Du er bindeleddet til pårørende og lokalsamfundet og sikrer, at borgerens selvbestemmelse altid er i centrum.
  • Faglig sparring: Du deler din viden via dokumentation (Nexus) og i det tætte samarbejde med dine kolleger.

Hvem er du?

Du er uddannet social- og sundhedshjælper og trives med at tage ansvar.

Vi leder efter dig, der:
  • Med respekt for borgerens vaner og levede liv, sikrer borgers livskvalitet gennem tæt relation og omsorg.
  • Er struktureret, har IT-kundskaber og mod på at lære nyt.
  • Bidrager til en positiv kultur, hvor vi lærer af hinanden og prioriterer trivsel.

Hvad kan du glæde dig til?

Hos os i Område Midt får du en nærværende ledelse og kolleger, der værdsætter din faglighed.

Vi tilbyder:
  • Indflydelse på vagtplanen: Vi planlægger arbejdstiden i dialog med dig (blandede dag- og aftenvagter, samt weekendvagter).
  • Grundig intro: Vi sikrer, at du kommer godt fra start med tæt følgeskab.
  • Faglig udvikling: Mulighed for efteruddannelse og løbende kompetenceløft.
  • En central rolle: Du får direkte indflydelse på, hvordan vi i Skive Kommune ruller den nye ældrelov ud.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed

Vi arbejder ud fra værdierne: Trivsel, udvikling og ordentlighed.
Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet.
Vi arbejder med implementering af den nye ældrelov, helhedspleje og borgernære teams.
Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.

Vil du være med?

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål,

er du meget velkommen til at kontakte os. Vi giver gerne en kop kaffe og en snak om jobbet – og du er selvfølgelig velkommen til en følgevagt, hvis du vil opleve arbejdet hos os i praksis.

Du er velkommen til at kontakte områdeleder i Hjemmeplejen Skive-Højslev Midt for nærmere oplysninger om stillingen:
Gro Hauge på telefon 22 16 25 19.

Du kan læse mere om hjemmeplejen på po.skive.dk

Ansættelsesdato – 1. april 2026, eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist

Mandag den 23. marts 2026.

Samtaler forventes afholdt løbende.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.