Har du mod og lyst til et job, hvor du kombinerer praktisk arbejde, struktur og samarbejder med mange forskellige kolleger? Har du en god fysik, en serviceminded tilgang og trives du med at kunne løse opgaver på egen hånd.
Så er det måske lige præcis dig, vi søger som ny kollega til håndtering af arbejdsbeklædning til medarbejdere i Pleje & Omsorg, Skive Kommune.
Om stillingen
I funktionen har du en central og synlig rolle i forhold til håndtering af arbejdsbeklædning i Pleje & Omsorg. Din primære opgave er, at lægge arbejdsbeklædning på hylderne på tværs af plejecentre og hjemmeplejen i hele Skive Kommune – i alt 19 forskellige lokationer.
Du er dermed den praktiske nøgleperson, som sikrer, at medarbejderne har det rigtige arbejdstøj i rette mængder og størrelser, så hverdagen fungerer så smidigt som muligt for både medarbejdere og ledere.
Du varetager ligeledes en yderst væsentlig rolle som bindeled mellem drift og administration – og i et vist omfang også til vores eksterne leverandør af medarbejderbeklædningen.
Dine primære arbejdsopgaver
- Lægge arbejdsbeklædning på plads på plejecentre og i hjemmeplejen
- Kørsel rundt i hele Skive Kommune – bil stilles til rådighed
- Sikre korrekt sortering efter afdelinger og størrelser samt justering af beholdninger
- Bestilling og afbestilling af arbejdsbeklædning
- Håndtering af størrelsesjusteringer og udskiftninger
- Samarbejde med eksternt vaskeri og chauffører om leverancer, fejl og mangler
- Besvare mails og varetage løbende kommunikation
- Arbejde struktureret og bevare overblik over opgaver, leverancer og opfølgning
- Bidrage til gode hygiejne- og arbejdsgange omkring rent og urent tøj
På de dage, hvor du ikke er ude på lokationerne, har du base i Udvikling og Administration i Sundhedshuset i Skive, hvor der også kan forekomme interne møder.
Vi søger dig som
- Har en god fysik, så du kan håndtere tøjvogne, løft af beklædning samt ind- og udstigning af bil flere gange dagligt
- Er serviceminded, imødekommende og har et venligt væsen
- Er dygtig til at samarbejde og kommunikere klart og professionelt med mange forskellige kolleger
- Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og finde gode løsninger på problemer undervejs
- Arbejder struktureret og har god ordenssans
- Er fleksibel og indstillet på arbejdsdage af forskellig længde og karakter
- Trives med at være på farten og ofte arbejde alene
- Har basal it erfaring til håndtering mails, bestilling, registrering mv.
- Har kørekort
- Har mod på at blive oplært, hvis du ikke allerede har kendskab, til generelle hygiejniske principper
Faglighed og baggrund
Der er ikke krav om en bestemt uddannelsesbaggrund. Det vigtigste er, at du har de rette personlige og praktiske forudsætninger.
Vi forestiller os, at du fx.
- Har erfaring fra sundheds-, pleje- eller serviceområdet
- Eller har arbejdet med logistik, lager, distribution eller administrative støttefunktioner
- Har erfaring fra job, hvor fysisk arbejde og selvstændig planlægning har været en naturlig del af hverdagen
Erfaring med at arbejde på tværs af mange arbejdssteder og kommunikere via mail og dialog med mange samarbejdspartnere er en fordel.
Vi tilbyder
- En selvstændig stilling med stor frihed under ansvar
- En vigtig og synlig funktion i Pleje & Omsorg
- Et job med stor betydning for medarbejdernes hverdag og arbejdsgange
- Bil stillet til rådighed i forbindelse med arbejdet
- Grundig introduktion opgaver og funktionen som helhed
- Gode kolleger og samarbejdspartnere i både drift og administration
I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne trivsel, udvikling og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder i Udvikling & Administration, Tue Linderoth på telefon 22 22 06 91, torsdag den 12. marts 2026 mellem kl. 13.00-15.00.
Send os din ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil byde ind på de opgaver, vi har beskrevet.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 18. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 24. marts 2026 i tidsrummet kl. 11.00-15.00.
Vi ønsker, at du tiltræder 1. maj 2026.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.