Gå til sidens indhold
Billedet viser Skive Kommune i en given situation. Klik for at gå til Skive Kommune forside.

Fritidsjob på Højslev Plejecenter

Er du 15 til 17 år, og vil du have et fritidsjob nogle timer om ugen?

Vi søger 2 unge til fritidsjobs på Højslev Plejecenter ca. 6 timer om ugen med opstart hurtigst muligt.

Arbejdstiden er eftermiddage og tidligt aften, lørdage og helligdage og efter aftale med dig, da arbejdet selvfølgelig skal passe med din skolegang.
I sommerferien kan der ligge flere timer ved behov.

Du skal hjælpe til med forskellige praktiske opgaver på plejecenteret for eksempel at dække bord, servere mad, vaske op og lettere rengøring. En del af arbejdet går også ud på at lave ting sammen med beboerne på plejecenteret for eksempel at gå en tur, tage med på indkøb, læse avis eller spille et spil.
 

Arbejdsopgaverne

Som fritids jobber skal du være med til at aflaste de andre medarbejdere på plejecenteret, så der bliver mere tid sammen til hver enkelt beboer. Dine arbejdsopgaverne er indenfor 3 hovedområder. Det er tanken. At du skal være sammen med beboerne i størst muligt omfang. Opgaverne kan for eksempel være
  • Opgaver i køkkenet og spisestuen; dække bord, anrette og servere mad og rydde op og vaske op efter maden
  • Oprydning og opfyldning; lægge rent vasketøj på plads, vande blomster og lettere rengøring af for eksempel indgangspartier, personalerum, beboerstuer og hjælpemidler
  • Beboer-omsorg; det kan for eksempel være at du sidder med ved bordet, når de ældre spiser. Beboer-omsorg handler også om at lave ting sammen med de ældre. Det kan eksempelvis være at gå en tur, tage med på indkøb, spille kort eller læse avis.

Arbejdstiden

Arbejdstiden er 6 timer om ugen.
Vi forestiller os, at arbejdstiden mest er hverdage om eftermiddagen og tidligt aften samt lørdage og helligdage.
Vi er fleksible og det er vigtigt, at din arbejdstid passer sammen med din skolegang.

Hvad får jeg i løn?

Hvis du er 14-15 år, så får du 69,36 kr. i timen. Hvis du er 16 og 17 år, så får du 83,90 kr. i timen.
Du vil få et tillæg på 16,78 kr. pr. time (uanset din alder), når du arbejder efter kl. 18 på hverdage eller på lørdage og helligdage.

Hvordan søger jeg?

Du skal sende din ansøgning via nedenstående link. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Du finder telefonnummer og navn på kontaktperson herunder.

Inden du starter som fritids jobber, vil både du og dine forældre blive informeret om arbejdet og om hvad det vil sige at arbejde på et plejecenter. Dine forældre skal godkende din ansættelse og underskrive din ansættelseskontrakt på vegne af dig, da du er under 18 år.

Ønsker du at vide mere?

Du og dine forældre er velkommen til at kontakte områdeleder Margrethe Odland på telefon 20 34 30 20 eller mail makj@skivekommune.dk

Ansøgningsfrist

20. juli 2025 kl. 12.00.

Tiltrædelse

1. august 2025, eller snarest derefter.

Arbejdssted

Højslev Plejecenter.

Ansættelsesforhold

Deltid.
 

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.