Brænder du for at arbejde med pleje, sundhedsfaglige og sygeplejefaglige opgaver i et tværfagligt miljø? Har du lyst til at gøre en reel forskel for borgere med erhvervet hjerneskade? Så er du måske vores nye kollega!
Om Botilbuddet Limfjordsbakken
Vi er et specialiseret botilbud for voksne borgere med moderat til svært kognitivt og fysisk tab af funktionsevne, herunder også borgere med komplekse udfordringer. Vores fokus er hverdagsrehabilitering med udgangspunkt i neuropædagogik, hvor borgerne støttes i at leve et værdifuldt, selvstændigt og meningsfuldt liv.
Limfjordsbakken har 24 pladser fordelt på tre afdelinger, hvor borgernes behov spænder fra intensiv pleje til vedligeholdende træning og sundhedsfaglige tiltag. Vi ser tværfaglighed som en styrke og arbejder på tværs af faggrænser, så alle medarbejdere understøtter og udvikler hinandens fagligheder.
Vi søger en SSA, der
- Har erfaring med, eller interesse for at arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade.
- Har viden om, eller lyst til at arbejde med neuropædagogik og hverdagsrehabilitering.
- Er dygtig til sundhedsfaglig dokumentation og medicinhåndtering.
- Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger i komplekse borgerforløb.
- Vægter omsorg, pleje og støtte i hverdagen, herunder personlig hygiejne og mobilisering.
- Kan se værdien i at hjælpe vore borgere med alt det, som hører til i et værdifuldt liv.
Vi tilbyder
- En fast stilling på op til 37 timer pr. uge i blandede vagter, med arbejde hver anden eller fjerde weekend.
- Et engageret team af SSA'er, pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
- Mulighed for specialiseret kompetenceudvikling inden for hjerneskadeområdet.
- En arbejdsplads med fokus på borgernes livskvalitet og trivsel.
Vi har spurgt borgerne og de ønsker sig en SSA, der
- Lytter og viser respekt.
- Er rolig, nærværende og empatisk.
- Kan tage ansvar for sundhedsfaglige opgaver.
- Har energi og kan tilpasse sig forskellige situationer.
Vi har blandt andet fokus på
- Personlig pleje, forflytninger og mobilisering af borgere.
- Forebyggelse af komplikationer som tryksår og infektioner.
- Medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation.
- Samarbejde med pårørende og sundhedspersonale.
Samtaler med borgerne
Vi prioriterer borgerinddragelse, og derfor deltager borgerne aktivt i ansættelsesprocessen.
Ansættelsessamtalen vil blive opdelt i to dele, hvor borgerne deltager i den ene del, og medarbejderne i den anden.
Er du interesseret i stillingen, eller har du spørgsmål?
Så send os din ansøgning, eller kontakt os for en uforpligtende samtale – vi giver gerne en kop kaffe. Vi glæder os til at høre fra dig!
Du kan kontakte afdelingsleder Susanne Thomassen på mobil 20 98 46 73, eller vores praksisnære udviklingsassistent Cathrine Boddum Thomasen på mobil 25 45 45 85.
Ansøgningsfrist
19. februar 2025.
Samtaler afholdes den 25. februar 2025 om formiddagen.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.